Novítus
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Novítus

Lad fortællingen rive dig med
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet)

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Aridóri
Meget Aktiv Bruger
Meget Aktiv Bruger
Aridóri


Antal indlæg : 945
Join date : 06/07/09
Age : 30
Geografisk sted : London

Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet) Empty
IndlægEmne: Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet)   Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet) Icon_minitimeMan Jul 06, 2009 10:58 pm

Navn: Aridóri Nir’kahl

Køn: Mand

Race: Højelver

Alder: 343 (34 i menneskenes øjne)

Beskæftigelse:
Aridóri er grundlæggeren af den moderne magi. Med andre ord er han den første magiker i adskillige århundreder. Han har grundlagt Enérgia-akademiet i Tarpárminen, hvor han nu oplærer unge magikere i magiens kunst. Derudover har han en plads i elverdronningens personlige råd som ekspert på magiområdet. Rygterne siger, at han er dronningens personlige yndling.
Han går under titlen "Ærketroldmand", eller ganske simpelt titlen Troldmand(en) idet han er den eneste, der kan dokumentere fulde magiske evner.

Udseende:
Aridóri kan prale af en komplet frygtindgydende højde. Den er ikke helt til at fastslå, men man må gætte på omkring de to meter. De lange, slanke lemmer og manglen på bredde over skuldrene hjælper ligeledes heller ikke på at få ham til at se lavere ud. Håret på hans hoved er en dyb, ildrød farve og går ham til hofterne. Den mest normale frisure, troldmanden bærer, er en meget høj hestehale sat op med ét simpelt bånd, men håret har set utallige frisurer gennem tiden.
Det ene af de 2 lange elverøre, er piercet tre steder (to langs ørekanten og én i øreflippen). hvorimod det andet øre kun er piercet ét. Smykkerne han går med i ørene er normalt i specielle materialer og nøje udvalgte farver idet de er en hyldest til Orbis' måner og deres baner.
Hans fingre er lange og benede, grundet reglerne for magi. Lige siden han var ung har han brækket sine egne fingre for at få arvævet til at gro dem så lange som overhovedet muligt. Han har altid velplejede negle, som han holder på omkring to centimeter fra rod til spids. Disse negle bliver normalt malet i farver, der passer til månerne.
Normalt holder han autoriteten ved lige ved at gå i lange kåber, der passer til hans specielle profession. Han har grønne øjne.

Specielle Kendetegn:
Aridóri har så mange specielle kendetegn, at det næsten ville være nemmere bare at læse hele hans udseende-beskrivelse. Han har nok af underfundige ydre kendetegn!

Personlighed:
Aridóri er en ildsjæl. Han bliver meget hurtigt vred, hvis han er utilfreds, og når han bliver vred går det aldrig stille for sig. Han råber, fægter med armene, spyer ild og er ikke det mindste bange for at gøre sig selv til grin - han ved jo at han har ret.
Han arbejder altid hårdt og har det ikke godt med at slappe af. Altid studerer og læser han, og hvis ikke han gør dét så engagerer han sig i undervisning, politik, sine lærlinge eller noget helt andet som i sidste ende kan komme ham selv til gode. Han tror ikke på søvn.
Derudover er Aridóri meget forfængelig, og går op i at passe sine negle, få styr på sit hår og at hans tøj sidder ordentligt. Med andre ord: Han har en sand elvers gen for udseende!
Hans filosofi over for andre væsner, er til gengæld langt mere interessant. For Aridóri at se, er højelverracen over-racen. Mennesker er underlegne og ganske simpelt en pestilens, der ikke burde være i Orbis. Han er meget selvhøjtidelig og især når det kommer til sin profession og sine lærlinge er han meget nærtagende og meget beskyttende.
Han tager alting personligt, har altid brug for anerkendelse gennem sit arbejde, og han er meget glad for magt.

Temperament:
Som sagt er Aridóri en passioneret ildsjæl af den værste slags. Hvis man siger noget han ikke er tilfreds med, så eksploderer han. Han mister aldrig hovedet så meget at han taber sin logik, men han er i den grad ikke bange for at angribe konfrontationer med ansigtet først. Og jo mere han får lov til at råbe og skrige, jo bedre er det, for jo sikrer er han på at hans personlige holdninger går ind til andre.

Frygt/Problemer:
Aridóris ultimative frygt ligger i at miste sit talent for magien. Uden dén og hans kloge hoved, er han intet.
Derudover er han altid nervøs på sine lærlinges vejne, men dette er mere i form af en sund forældre-agtig nervøsitet.

Dårlige/Gode Vaner:
Han er pokkers racistisk. Og højrøvet også. Og han er lidt for glad for at komme op at diskutere. Han burde få noget mere søvn.

Bopæl:
Aridóri bor på Enérgia-akademiets første sal, hvor han har sit eget kontor med tilhørende sovekammer.

Social Status:
Siden han er en del af dronningens råd, har han alt han kunne ønske sig! Han har råd til at betale for sin egen overdrevet dyre gardarobe, og stadig rigeligt med penge til at betale de elvere der arbejder for ham.
Også det faktum, at han har råd til at brødføde og betale for et helt akademi siger noget – elverhoffet er ikke et fattigt foretagende!

Baggrund:
Aridóri blev født i Tårnbyen for 343 år siden, en vinter. Til en start bestod familien Nir'Kahl af de to forældre (Élias og Tanalia), Aridóri selv og hans 32årige ældre bror, Inneus. De var en familie af normal borgerstand, og selv om de ikke ligefrem var af ridderslægt, havde de et fast sted at bo og altid mad på bordet tre gange om dagen.
Inneus og Aridóri blev fra tidlig barndom opfostret til at skulle være dygtige sværdmænd lige som faderen selv. Faderen håbede endda på at de to sønner måske kunne nå ridderstatus i Tarpárminen en dag. Derfor lagde han hjerte og sjæl i at træne de to sønner og opdrage dem med Orbis' helte som forbilleder. Men Aridóri kunne ikke finde ud af at håndtere et sværd, og han blev aldrig rigtig god til det. I stedet søgte han tilflugt i de bøger som faderen gav sønnerne. Han læste dag ud og dag ind, og hans yndlingshistorier omhandlede elvernes gamle troldmænd, stærkt efterfulgt af historierne om menneskernes regentfamilie og deres mystiske evner.
Det endte med at faderen opgav håbet om Aridóri fuldstændig og gav i stedet al opmærksomhed til Inneus, som han viede sit liv til at træne. Aridóri var overladt til sine bøger og skrifter, som han overtalte sin mor til at blive ved med at investere i, på trods af den enorme omkostning det var for familien. Som barn lærte Aridóri irritation og had at kende ved at blive anset som mindre værd end sin bror. Især af hans far, men også af Inneus selv og moderen.
Mens den unge Aridóri stadig kun var et barn, besluttede han sig for at forsøge sig med de evner han læste om i bøgerne. Han forsøgte at efterligne de gamle, elviske troldmænd det bedste han kunne, men uden held. Der var ingen traditionel magi at hente, selv om han prøvede intensivt hver eneste dag år efter år. Til gengæld begyndte noget underligt at ske: Han begyndte at kunne kontrollere elementer omkring sig, bare ved at flytte på dem med hænderne.
Da Aridóri var 78 og Inneus 110, døde deres mor i barselsseng. Barnet overlevede dog; en lille pige blev tilføjet til familien.
Faderen var nu alene med de tre børn, og dette enorme pres lod Aridóri tilbage i skyggen af sin pligtopfyldende bror og sin nye, perfekte lillesøster. Jalousien i ham voksede, og det samme gjorde Aridóris underlige, nyfundne talent. Især hans omgang med ild. Snart lykkedes det ham endelig - efter mange årtier - at tænde et stearinlys uden andre hjælpemidler end hans hænder og tanker.
I en alder af 125 stak Aridóri af hjemmefra for at undersøge de gamle tempelruiner nord for Tarpárminen af ren nysgerrighed. Han var væk i omkring en måned, og da han vendte hjem igen var hans far så rasende at han sendte sin søn væk hjemmefra med besked om ikke at komme tilbage igen. Aridóri rejste til Tarpárminen og fik et arbejde på byens arkiver. Det gav ham adgang til tekster der ikke burde læses af en uvidne magikerspirer. Efter yderligere 20 års intens træning kunne han nu få gang i et mindre bål med sine overnaturlige evner. Og det var kun begyndelsen.
Senere i hans liv fik han plads ved hoffet. Derfra arbejdede han sig opad, og til sidst endte han i Dronningens Råd af rådgivere. Senere opkøbte han en gammel, forfalden tilbygning til slottet som havde stået tom i århundreder, og den omdannede han til et akademi, for unge, talentfulde magikertilfælde som han selv havde været.

Din plads i historien: At rådfører Elverdronningen og at bestyrer Enéria-akadamiet samt at optage nye elever og lærlinge.


Magi-tillæg:
Niveau 1: Alle evner.
Niveau 2: 1a(Ild), 1c(Jord), 2a(Telekinese), 2d(Hypnose)
Niveau 3: 1a(Ild), 2d(Hypnose)

Aridóri har hele sit liv været begærlig efter viden inden for magien, og han er opsat på at fremstå som det forbillede det er sig anset han er, siden det var ham der indførte den nye magi-form. Derfor har han hele sit liv forsøgt at holde sig neutral, uden at vælge noget speciale. Men han har efterhånden erfaret at han ikke kan ignorere at ilden trækker dybt i hans sjæl og at hypnose altid har været det, han var bedst til.
Han har erkendt at han er et barn af ilden, men han holder det hemmeligt og det er endnu kun han der kender til hans egne speciale.


Note - Denne bruger har følgende karakterer:
- Dorogn
- Aridóri


Sidst rettet af Aridóri Tors Aug 09, 2012 7:57 am, rettet i alt 13 gange
Tilbage til toppen Go down
Duxis
Admin
Admin
Duxis


Antal indlæg : 638
Join date : 01/04/09
Age : 30

Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet) Empty
IndlægEmne: Sv: Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet)   Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet) Icon_minitimeMan Jul 06, 2009 11:25 pm

*GODKENDT AF MIG SELV* XD
Mere info omkring Enérgia-akademiet og magi kommer senere i dag - det lover jeg! ^^
Lad os så håbe at Novítus træder ind i en succesfuld ny magi-era! ^^
Tilbage til toppen Go down
https://novitus.danskforum.net
 
Aridóri Nir'Kahl (En af Donningens Rådgivere og bestyrer af Enérgia-akadamiet)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Arátho Cupid (Underviser på akadamiet, kæmpe tilhænger af Aridóri)
» Xhimi Green (elev på Enérgia akademiet)
» Yáviel Merilineth (Hofmedlem og Aridóri's medhjælper)
» Akína Eh'Mith (Elev på Enérgia-akademiet)
» Eliny (af ridderslægt og elev på Enérgia Akademiet)

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Novítus :: Om Novítus :: Karakterer-
Gå til: