Spillets Racer

I denne tråd kan du finde en beskrivelse af de forskellige racer, der lever her i Orbis. Du kan læse om deres udseende, primære væremåde, levealder, religion og andre ting, der er vigtige at vide.

Tråden indeholder følgende(I rækkefølgen som de står listet hér):
- Beskrivelsen af mennesker
- Beskrivelsen af højelvere
- Beskrivelsen af dværge
- Beskrivelsen af bestiaer
- Beskrivelsen af kendarer
- Beskrivelsen af halv-racerne
- Legenden om skovelverne (på vej)
- Kildehenvisninger

Udseende:
Mennesker er middel-høje. Det vil sige, at de har en højde, som ligger mellem bestiaer/elvere og kendarer/dværge. De kan være alt lige fra muskuløse og høje til benede og lave. Ligeså kan de både gro skæg og langt hår, og der er desuden ingen skam i at klippe det af.

Livslængde/sygdomsfare:
Menneskene er den race, som er mest modtagelig over for sygdomme og giftstoffer. De er konstant under truslen fra epidemier, og det har kostet mange mennesker livet. Til gengæld har mennesker en vane med at sprede sig og få utroligt mange børn.
Menneskealderen er den alder, som man primært regner med i Orbis af den simple grund, at det er denne race, der er mest udbredt og har størst befolkningstal.
Mennesker bliver i gennemsnit 60 år gamle.

Væremåde:
Menneskernes personlighed og vaner svinger lige så meget som deres krop gør. Nogle mennesker er bitre og indelukkede og andre mennesker er åbne og konstant flyvende på en lyserød sky.
Desuden har mennesker en tendens til at være meget bekymrede for sine ligemænd og nærmeste, da de er så modtagelige over for sygdomme og skader, som de er.

Tro:
Mennesker har lige siden tidernes morgen fulgt den slægt, som var bestemt til at vove over dem; regentfamilien, hvis familiemedlemmer hver blev tildelt en by eller en koloni, de vovede over, som en høg over sine unger. Slægten blev givet overnaturlige kræfter af den blå måne, Sininen. Sininen er siden hen blevet dyrket som en helligdom blandt menneskene. Men med krigen kom forandringer, og regent-familien blev splittet.
Fra den dag, hvor familiens daværende overhoved, Lady Ad'mina, stiftede Novítus-rådet, har menneskene fulgt rådet som deres eneste håb for et frit land i fremtiden.

Samfund:
Mennesker går meget op i politik, og i deres samfund lægger man sin lid til en gruppe af mennesker(i dette tilfælde Novítus-rådet) som er kvalificerede til at tale for alle.
Mennesker har meget let ved at omstille sig, vænne sig til nye omgivelser og forhold, og derfor har de også en meget varieret kultur og væremåde. Dette afbilledes også i de mindre samfund og byer rundt om i menneskenes land, hvor nogle mennesker ikke har noget imod at leve op ad elvere, mens andre hellere ville dø.
Menneskenes bygningsværker er altid praktiske. Hvis der er træ i området, hvor man skal bygge et hus, så bruger man træ. Hvis en mur skal modstå en en fjende, bygger man den af kampesten.
Udseendet kommer i anden række.

Udseende:
Højelvere har høje, slanke kroppe som skjuler en stor fysisk styrke og adræthed. De er stolte, ædle, og født med en naturlig elegance, der til hver en tid vil få andre racer - med undtagelse af bestiaerne - til at se klodsede ud. Deres fine karaktertræk udstråler en overjordisk ynde, med spidse øre uden øreflip og hud så bleg som marmor. Deres hår er næsten altid glat, langt og fint med farver, der strækker sig over alt lige fra kulsort til sølvhvid.

Livslængde/sygdomsfare:
Højelverne lever i et tidsrum, der er så langt, at de nærmest bliver set som udødelige. Lige så snart disse væsner har opnået en ung, voksen krop, holder den tilsyneladende op med at ældes, og selv om de er lige så tilbøjelige til at dø under kamp eller i en ulykke, som enhver anden race, så skræmmer denne "udødelighed" omverdenen. Deres immunsystem er lige så fantastisk som deres levealder, og med mindre en elver rammes af onde ånder eller Valkoinens vrede, bliver de aldrig syge. Mange mener, at immunsystemet og den evige levealder skyldes højelvernes relation til skovelverne(beskrivelse er på vej), men højelverne selv forklarer det som Valkoinen og Dronningens velsignelse.
(Karakters menneskealder ganges med 10)
Højelvere lever i gennemsnit 600 år gamle.

Væremåde:
Elvere ser sig selv og deres race som det reneste og mest rigtige. De kan enes med bestiaer, de tolererer kendarer men lige siden krigens begyndelse har de hadet mennesker og dværge som pesten. Elvere sætter høflighed meget højt og gode talegaver er for dem vigtigere end handlekraft.
Nærmest alle elvere er født med en indre trang til at samle viden, og mange vil gøre ufatteligt meget for at få mættet denne trang. Hvilken form for viden der er tale om, ændrer sig fra individ til individ.

Tro:
Højelverne tror ubetinget på den hvide måne, Valkoinens velsignelse. Dronningen og hendes hof går i hvidt for at hylde den, og der er ingen tvivl fra deres side om, at det er denne måne, der har givet dem deres evige liv og deres evne til at udøve elver-magi, samt indsamle viden.
Derudover dyrker elverne deres dronningen som en religion og en selvstændig gud. Hun bliver set som Valkoinens profet, og ingen af elverrace vover at betvivle det mindste, hun siger, da det er Valkoinen, der har givet hende liv.

Samfund:
Højelversamfundet er det mest avancerede og civiliserede samfund i hele Orbis. De kan bygge bygninger, som er flere hundrede meter høje og gennem tiden har de udviklede kunst, arkitektur, magi og en evig lyst til at samle viden.
Som den eneste race i hele Orbis har højelverne påkrævet, at alle højelverbørn lærer at læse og skrive. En elver, som ikke har evnen til at skrive dronningens skrifttegn, er med det samme stemplet som et udskud og en ikke-elver. Denne fokus på at være civiliseret gør, at mange borgere fra de større højelver-byer som Tarpárminen og Ménnesa ikke kunne drømme om at sove under åben himmel og ligefrem væmmes ved tanken om at leve i den vilde natur. Endnu engang benægter de deres relation til skovelverne.
En halvelver af hvilken som helst salgs er sikker på at blive udstødt og måske endda nægtet adgang til elvernes byer, da de er et brud på det perfekte virkelighedsbillede, elverne har på verden og deres egen race.

Udseende:
Dværge er meget lavere end mennesker og elvere, da de er bedst egnede til at leve, arbejde og bevæge sig i de tunneller og underjordiske gange i det land, de kommer fra. Deres kroppe er specielt bygget til hårdt fysisk arbejde såsom smede- og minearbejde. De er muskuløse og bredskuldrede med kraftige lemmer og store hænder. De har normalt altid meget langt skæg og hår, da de sætter alder meget højt og ved at klippe hår og skæg ikke ser så gammel og viis ud, som man ellers ville have gjort. De kvindelige dværge er derfor også ekstra omhyggelige med at holde deres hår langt, da de ikke har skæg at supplere med.

Livslængde/sygdomsfare:
Dværge er en meget lang-livet racer. Dette kommer blandt andet af deres kropsbygning, som er kraftig og stærk, samt deres udholdenhed, der er legendarisk. Derudover er de meget modstandsdygtige over for træthed, sygdomme og giftstoffer; især alkohol, som de har en vane med at skylle ned i enorme mængder. De få gange, en dværg bliver syg, er det ofte noget mere alvorligt end bare en almindelig menneske-forkølelse.
(Karakters menneskealder ganges med 3)
Dværge bliver gennemsnitligt 180 år gamle.

Væremåde:
Dværge er som sagt bygget til hårdt fysisk arbejde, og de er derfor også født med en indre trang til at gøre dette. Enten i form af at fremstille ting i smedjen eller kæmpe på slagmarken. Dværge er generelt meget energifyldte og nærmest sprængfarlige.
Denne enorme mængde energi gør også, at dværge ofte har en vane med at skifte temperament på et splitsekund.

Tro:
Dværgene har stor respekt for ældre genstande og personer, hvilket ses i deres tro og deres hverdag. De dyrker deres forfædre som guder og har opført adskillige templer i deres hjemland til ære for dem. Dværgenes relikvier og hellige objekter er ting, der har tilknytning til og er skabt af forfædrene. Dværge får enten fat i dem ved arv eller ved at grave dem ud fra for længst sammenstyrtede tunneller. Desuden tror dværgene på, at bjergene og stenene har liv, og at hver ædelsten er hellig. Mange dværge har siden dronninge-drabet dog konverteret til troen på Novítus' ånd. (Se under Mennesker)
Ingen speciel måne knytter sig til dværgenes tro.

Samfund:
Dværgene har primært bygget deres samfund under jorden. Under selve havlinjen og i bjergene, hvor deres tunneller og gange breder sig som grene på et træ i alle retninger. Kun få dværge lever over jorden, og størstedelen af disse gør det for at forberede sig på krig på jordoverfladen.
I dværgenes samfund betyder slægten alt. Vanære af familien er utilgiveligt, og hvis en dværg vanærer den slægt, han eller hun er født ind i, kan dværgen i værste tilfælde blive udstødt fra familiens territorium eller måske endda den by, slægten hører til.
Dværgebørn, både drenge og piger, lærer at begå sig med et våben - oftest en økse eller en hammer - fra de er meget små, hvilket gør dem til det perfekte kriger-folk.
Samfundet er styret af en konge.

Udseende:
Bestiaer har den samme kropsbygning som elvere; høje, slanke og elegante, ud over at deres ben giver et ekstra hak, hvor de går ud i høje poter. Derudover har denne race hale, højtsiddende øre og pels over hele kroppen, som på alle måder får dem til at minde om kattedyr. Ud over den ekstra højde, de går på deres bagben. De går altid meget rank, og dette gør dem lige så høje som elverne, hvis ikke mere. Deres øjne er smalle og deres pupiler er sorte sprækker som en øgles eller et natdyrs, hvilket ofte medføre en smule farveblindhed, da bestiaer oprindeligt kommer fra mørke omgivelser. Farven på pelsen strækker sig over alle de naturlige hår-nuancer, som man også finder hos alle de andre racer.
De bevæger sig lydløst og hurtigt, som et rovdyr lige så snart de er i skovområder eller i den fri natur, og de behøver ikke heste, da deres arme fungerer ligesom en kats forben.

Levealder/Sygdomsfare:
Bestiaerne er ofte set som et kattedyr af alle andre beboere i Orbis og en af de ting, som bestiaerne blandt andet har til fældes med kattene er, at deres levealder er forholdsvis kort. Til gengæld er disse væsner ikke særlig modtagelige overfor sygdomme, og selv om de ikke har dværgenes modstandsstyrke eller højelvernes mystiske velsignelse, så er bestiaer slet ikke lige så tilbøjelige til at blive ramt af sygdomme som mennesker og kendarer.
(Karakterens levealder ganges med 0,8 )
Bestiaer bliver i gennemsnit 48 år gamle.

Væremåde:
Bestiaer ændrer sig ligesom kendarer meget efter deres omgivelser. Ved krigen begyndelse, drog mange bestiaer af sted for at støtte elverne og nogle få for at støtte Novítus. Bestiaer har efterhånden taget så meget form efter resten af verden, at kun de, som stadig bor fast i deres eget land, holder fast i de originale skikke, som er dybt religiøse efter naturens vilje.

Tro:
Bestiaerne tror på, at alt levende har en sjæl. At alle planter, alle dyr, selv alle bjerge og skyer har hver deres egen selvstændige tankegang og deres egne følelser, der betyder mindst lige så meget, som en bestias egne. Denne tro bliver udtrykt af de selvstændige bestia-høvdinge(se Samfund), der fremstiller relikvier af træperler, fjer og andre dele fra naturen.
Mange bestiaer har dog været tilbøjelige til at konvertere til højelvertroen på Valkoinen og dronningen. (Se Højelvere)

Samfund:
Bestiaerne er på mange måder Orbis' svar på en blanding af et asiatisk og indiansk samfund med hensyn til tøj, våben og bygningsværker. Farverige klæder med bånd, perler, fjer og slør, samt våben - oftest sværd eller knive - som er meget slanke, stærke og nemme at bevæge sig rundt med i høj fart.
Bestiaernes samfund består af klaner, hvor hver har en høvding, valgt ud fra styrke, kløgt og åndelig kontakt. Hvor slægt og familie betyder alt for dværgene, er det i bestiaernes tilfælde stammen, der er livsvigtig. Ingen betvivler deres høvding, og ingen kunne finde på at gå mod stammens principper.
En overhøvding sidder i bestiaernes hovedstad, og én gang årligt mødes alle høvdinge dér til råd og træffer vigtige beslutninger i fællesskab.
Bestiaerne har levet i skove og i vild natur det meste af deres liv, og dette kan uden tvivl ses på deres arkitektur, som lægger meget vægt på naturens nærvær i modsætning til de andre racer, som bare tromler omverdenen ned.

Udseende:
Kendarer er et småfolk, som af fysisk højde er endnu mindre end dværgene og langt fra ligeså kraftigt byggede. I kropsbygning ligner de menneskebørn og forveksles dermed ofte med disse af større racer. Stort set ingen kendarer har skæg, men alle, både mænd og kvinder, har langt hår som de plejer lige så grundigt, som dværgene passer deres lange skæg. Mange mener at kendarernes lange hår er et status-symbol blandt deres folk, præcis som skægget er hos dværgene.
Kendarer er meget glade for let tøj og undgår helst tungt læder eller rustning i metal, hvis de kan, da de er meget små folk og derfor heller ikke rummer den store styrke. Deres kroppe egner sig ikke til kamp, og hvis man endelig finder en kendar i krig, vil det oftest være som spion eller skytte.

Livslængde/sygdomsfarre:
Kendarerne bliver lige så nemt syge som menneskene. De er lige så modtagelige over for virusser, pest og giftstoffer som deres større, beslægtede familie, men til gengæld lever de en lille smule længere. Det er ikke meget, men en smule.
(Karakterens menneskealder ganges med 1,5)
Kendarer bliver i gennemsnit 90 år gamle.

Væremåde:
Kendarerne er den mest nysgerrige race, der eksistere. De vil altid vide, hvordan at alt er sat sammen, de vil undersøge, hvordan ting fungerer, de stiller altid spørgsmål, og deres nysgerrige stirren holder aldrig op. Derudover har de en vane med at ”låne” ting, som ikke er deres egne, og en vane med at ”glemme” at aflevere tingene tilbage igen. Med andre ord er nærmest alle kendarer født kleptomaner med en evindelig lyst til at pille ved ting, der ikke er deres egne.

Tro:
Oprindeligt troede kendarerne på en moder- og en fadergud, som ægtede hinanden og skabte kendarerne på jorden.(Tak til Riccio for idéen!) En religion, som fyldte kendarerne med overmod og dumdristighed, da denne indeholdt utallige sagn om kendarer, der udøver mirakler og gode gerninger.
Da kendarer er meget nysgerrige skabninger har de stort set alle taget en ny religion til sig af ren og sker interesse. Nogle tror på Novítus' ånd(Se Mennesker), andre tror på Valkoinen(se Højelvere), mens andre endda blander nogle af dem sammen i deres trang til at skabe nye idéer.

Samfund:
Kendarerne er en hjemløs race. De har intet land for sig selv, som de fire andre racer har, og dette gør dem meget neutrale i krigen samt i deres måde at leve på. Kendarer finder sig normalt et hjem hos en anden race eller en gruppe af individer, og med tiden vil kendarerne simpelthen lære at leve, som denne race eller gruppe gør - med andre ord er kendarernes skikke og traditioner godt og grundigt på vej til at blive glemt.

Halvbestia:
At være halvbestia har altid været problematisk, men for det meste er de få tilfælde blevet gemt væk, medmindre sporene på deres ’uægthed’ var tilpas små.
Den hyppigste form for halvbestia er elver/bestia, da de to racer igennem flere århundrede har bistået hinanden igennem krige og andre former for konflikter. Det har dog aldrig har været videre normalt at være halvbestia, da de er en stolt race, der holder af at holde på formerne. En egenskab de deler med elverne. Kort før samt efter krigens udbrud har der dog været tilfælde af blandingen menneske/bestia, der dog er yderst sjældent, da bestiaernes mængde af pels virker bizar for de fleste mennesker.


Halvelver:
At være halvelver er en meget omstridt ting. Højelverne er som oftest meget intolerante over for halvelvere, da de ikke ser dem som en reel del af deres race. Før krigen levede de fleste som omrejsende handelsfolk, og efter krigens udbrud er deres levevilkår blevet besværliggjort, da de på begge ses sider som vanskabninger, forrædere eller det, der er værre.
Halvelvernes antal er med tiden svundet ind. De få, der ikke er blevet myrdet eller omkommet grundet sult er højest sandsynligt flygtet ind i ørkenen eller har taget chancen og forsøgt at flygte af søvejen ud i det uvisse. Der går rygter om, at nogle få har sluttet sig til oprøret - de fleste slår dog dette hen som et rygte. Den hyppigste form for halvelver er elver/menneske, da de to racer var meget tætte på hinanden, før krigen sprang ud.


Halvmenneske:
Halvmennesker har altid været en lidt speciel del af halvracerne, fordi menneskers afkom med andre racer for det meste ligner den anden race mest. Derfor er det sjældent, man som sådan taler om halvmennesker, da man ofte identificerer dem med den anden race, der har været involveret. Dette forekommer blandt andet i tilfældet med halvelvere.
Dog vil de fleste elvere nok bruge betegnelsen halvmenneske i denne situation. Den eneste blanding, hvor begrebet halvmenneske nok vil blive brugt, er kendarer/menneske, da dette er et sjældent eksempel på, hvordan en halvrace tager mest træk efter et menneske.


Halvkendar:
Halvkendarer er som regel resultatet af et forhold imellem et menneske og en kendar, eftersom andre racer har en tendens til at fokusere mere på deres 'lånende' adfærd end deres skønhed. Halvkendarer har dog altid været et sjældent syn - eller også ligner de for meget et menneske, til at man opdager det. Mange mener, at denne halvrace stort set er uddød på nuværende tidspunkt.
Der har været yderst få eksempler på, at en dværg og en kendar har fået afkom sammen, men det er ikke ligefrem en populær blanding. Kendarerne er relativt spinkle og har alle dage været et meget skønhedsfikseret folk, om end irriterende til tider. Dværgene derimod er mere kraftigt byggede, og deres lavstammede natur gør, at deres muskler altid bliver meget dominerende. Blandingen af de to racer har det med at se lettere aparte ud; kendarernes spinkle og fine udtryk kombineret med dværgenes overvældende muskelmasse og mere grove træk gør, at de aldrig helt bliver accepteret i nogen af de to racer.


Halvdværg:
Halvdværge er - ligesom halvkendarer - et yderst sjældent syn. Dværgene har altid taget dem selv og deres race meget alvorligt, så bare tanken om afkom med en anden race ligger de fleste dværge mere end fjernt. Naturligvis har der været tilfælde af det i årenes løb; i disse tilfælde har det dog for det meste været blandingen dværg/menneske. I få tilfælde har det været en blanding af dværg/bestia og i yderst få, som nævnt ovenfor, dværg/kendar.
Blandingen af dværg og menneske kunne få én til at tro, at det bare ville være meget muskuløse menneskelignende væsner, men dette er ikke tilfældet. Ganske vist bliver dværgenes højde forøget ved blandingen - andet er næste umuligt - men de adopterer ikke rigtigt andre træk fra menneskerne. De har stadig en overraskende mængde muskler for deres højde, og deres grove og umiskendelige træk er ikke til at tage fejl af.
I blandingen dværg/bestia er opdelingen dog mere lige. Hovedet bliver smallere og i flere tilfælde også en smule mere aflangt. Det er dog stadig noget af et syn, da muskelstørrelsen er overvældende - også dækket af pels. Om de har katteører og ingen hale, eller hale og ingen katteører, er forskelligt, og man kan aldrig regne udfaldet ud på forhånd.

Teksten om halvracerne er skrevet af Rukyn Ygdrahni

Kildehenvisninger

Kildehenvisningerne er kun for at vise, hvor de originale idéer og oplysninger er fundet. Det, som ellers står i de originale kilder, har ikke noget med spillet og dets gang at gøre - I skal kun spille ud fra den beskrivelse, der står i de ovenstående beskrivelser. Men bøgerne herunder kan varmt anbefales alligevel.

~ J.R.R. Tolkiens univers og værker. (Hobitten, Ringenes Herre, Silmarilion og Húrins Børn)
~ Warhammer-universet. (Bog: The Wold og Warhammer af Richard W. Galland)
~ Dragonlance-bogserien. (En verden skabt af Margeret Weis og Tracy Hickman)

Bestiaerne er skabt af en af administratorerne, Amalie Kæseler.
Vi tager ingen patent på racerne, og vi siger mange tak for lån af idéerne til de oprindelige forfattere