Hårde studie tider

Eliny var ved at slæbe sig selv tilbage til sovesalen efter at have trænet intens i de sidste.. hun kunne ikke huske hvor længe hun havde været i vand-trænings salen, og det var endnu være når hun prøvede at huske om hun i det hele taget havde været i ild-trænings salen.. Hendes hoved var omtåget af forskellige indlæringer, som hun så havde været ved at udøve i praksis..
Hendes veninde Agnia kom løbende over imod hende fra sovesalen.
"Nej, NU er det nok! Eliny forpokker, prøver du på at slå dig selv ihjel? Eller er det din udgave af morskab?" Eliny prøvede at smile til sin veninde, og glemte helt at koncentrere sig om at gå. Det resulterede i at hun falde sammen midt imellem spisesalen og sovesalen.. En del elever, som havde fuldt med i Agnias ord, gispede da Eliny faldt sammen - nogle få løb over for at se om de kunne hjælpe, men Agnia bad dem om at lade hende tage sig af Eliny.

Arátho gik rundt og søgte efter alle sine vandstuderende, da han ville have startet deres time lige en smule tidligere end normalt - hans tidsplan for dagen var i forvejen ret stram. De sidste nætter havde han ikke fået sovet mere en max en time, hvis han havde sovet så meget. Han smilede. Det ville være det hele værd i sidste ende, og når han nu kom op på tredje niveau, kunne han komme til at slappe bare en lille smule af igen og derved bruge mere tid sammen med Eliny igen. Nøj, hvor han dog savnede de lange, dejlige nætter, for hvad der virkede som meget længe siden på hans kontor. Han smilede ved tanken, og så da Agnia komme løbende.

"Hejsa Agnia! Vil du ikke si-...." Han stoppede midt i sin sætning, da han så, hvem hun snakkede til, og så da hvordan Eliny dejsede om. Han blinkede et par gange, og løb så hen for at hjælpe Eliny og Agnia, hvor han faldt på knæ ved siden af Eliny efter at have skubbet alle andre væk.

"Eliny! Hvad er der sket?" Sagde han, bekymringen tydelig i hans stemme. "Har du overtrænet igen nu?" Han kiggede op på Agnia, og håbede en af dem ville sige noget. Hvis Eliny havde overtrænet, ville han give hende noget af sin energi og derved hjælpe hende på benene igen.

"Jeg har det fint.. Skal bare sove lidt.." Hendes stemme var lav og hendes øjne var allerede halvt lukket. En knoren fra hendes mave fik Agnia til at blive mere stram.
"Eliny, for pokker.. Hvornår har du sidst fået noget at spise?" Eliny mumlede lidt utydeligt, at det havde hun denne morgen. Agnia rystede på hovedet og så på deres lære.
"Før de nye regler passede hun bedre på sig selv. Nu har hun næsten ingen tid til sig selv eller dig.. Hvad sker der lige for vores akademi??"

Arátho trak Eliny ind til sig, og lagde sine arme tættere om hende, inden han prøvede at dreje hende en smule, så han kunne se hende i øjnene.
"Eliy, du må ikke køre dig selv så hårdt, det er ikke godt for dit helbred. Her..." han rakte en hånd frem mellem dem, så hun kunne tage den ".. tag lidt af min energi, få dig noget at spise og..." han lænede sig en smule frem så kun hun kunne høre hans næste ord, som han hviskede til hende ".. måske vi senere, når du har fået lidt energi tilbage, kan ligge alle bøger til side, droppe lektier for en kort stund og kun tænke på hinandens selskab?" Et lille blink til Eliny inden han vendte blikket mod Agnia
"Agnia, jeg skal nok tage Eliny herfra, vil du ikke se, om du kan finde alle vandstuderende og samle dem? Så vil jeg starte timen så snart jeg er klar. Og ja, jeg ved godt, det er en time før tid, men det kommer nok til at gavne os alle i sidste ende alligevel" han sukkede. Han var ikke selv helt glad for at skulle gøre dette, men hans samtale med Dóri havde fået ham til at se i øjne, han ikke måtte være for blødsøden. En af Dóri's regler havde jo netop været at han skulle holde nogle længere timer, starte dem til tiden, og gerne trække dem ud i elevernes pauser.
Han sukkede igen, vendte opmærksomheden mod Eliny, placerede et kys på hendes pande/hår, og kiggede så op på Agnia igen og afventede hendes svar og reaktion.

"Selvfølgelig." Agnia rejste sig, imens hun nikkede til Arátho. Derefter skyndte hun sig at finde de andre elever fra sin klasse.
Eliny tog smilende hans hånd og kunne ikke lade vær med at gyse lidt af hans omfavnelse. Hvor havde hun savnet deres tid sammen. Hun hviskede tilbage til ham.
"Det vil jeg glæde mig til. Jeg har savnet dig.." En næsten ustyrlig lyst, som hun havde gået og gemt på, begyndte at vise sig i hendes øjne..

"Tak Agnia!" sagde han hurtigt efter hende, inden hun nåede rundt om hjørnet. Han smilede og kiggede så ned på Eliny igen.
Arátho smågrinede lidt ved Eliny's kommentar.
"Tror du, måske du er ene om den følelse? Jeg har virkelig også savnet dig og tiderne med dig og..." han lagde mærke til det lystne blik i Eliny's øjne, og kunne ikke nænne sig. Han lænede sig ned og kyssede hende lystent, men tilbageholdende, på læberne. Han vidste godt, de var omringet af elever efterhånden, hvilket var den eneste grund til at han holdte igen. "Og tro mig. Det skal nok være noget at glæde sig til, jeg skal give dig massere af glæde!" sagde han i hviskende stemme inden han lænede panden mod hendes.

Hun klammerede sig til ham, da han kyssede hende. Hun kunne mærke hvordan hendes sind begyndte at klare op, dette var hvad hun havde manglet - hans nærhver, kys og varme. Hun var ligeglad med de elever, som begyndte at mumle og pifte af dem. Hun tænkte kun på Arátho.. Da hun brød kysset, så hun på ham.
"Lad os komme afsted til timen. Vi skal ikke lade de andre vente.."

Da hun brød kysset kom et suk hen over hans læber, og han lænede sig frem for at give endnu et kys da hun begyndte at snakke. Et længsels-suk slap hans læber, inden han trak sig en smule tilbage igen for at give hende plads. Han havde næsten glemt, at de var på en gang fyldt med elever og enkelte lærer, men blev nu mindet om det ved hendes ord.
"Ja, det må vi hellere" han lænede sig frem til hendes øre igen "men senere... Der slipper du ikke" hviskede han til hende med et drilsk blik i øjet og en stemme der hentydede det samme. Et lille nap i øret, der ikke ville kunne ses, og han rejste sig og rakte da en arm ned efter Eliny for også at hjælpe hende op. Et stort og hjerteligt smil havde vist sig på hans læber.

Hun rejste sig langsomt, da hendes ben ikke helt ville lyster.
"Du snakkede noget om energi.." Benene gav efter og hun klyngede sig til Arátho.
"Ellers tror jeg ikke jeg er meget vær i timen." Hun så undskyldende på på ham, og så den mand som hun elskede. Hun kunne også fornemme at han havde ændret sig en smule, men det tænkte hun ikke nærmere over..

Arátho så, hvordan Eliny havde problemer med benene, og rakte hurtigt ned for at hjælpe hende op, og lagde derfor armene i et godt tag om hende for at hun ikke skulle falde.
"Ja, det gjorde jeg, og hvis du gerne vil have noget, skal du bare tage min hånd, så skal jeg give dig noget!" Sagde han med et smil, og trak hende helt op at stå for at han kunne komme til at kysse hende.
En smule smågrinende fortsatte han
"Hvis det nu kunne få dig til at forblive vågen, så tænk på, hvad der venter dig bagefter" kom det ud, med en lav hvisken, for at andre ikke skulle høre, hvad han sagde. Deres privatliv kom ikke alle og enhver anden ved, tænkte han, inden han placerede et kys på hendes pande.

Hun nød følelsen af hans arme om sin krop, hele hendes sjæl brændte af begær efter denne mand, som hun elskede. Hun smilede til ham og gav ham sin højre hånd. Ved hans sidste ord lyste hendes øjne af glæde og forventning ved deres snarlige aftenmøde. Hele hendes væsen var vågnet op ved hans ord og hans kys på hendes pande, men alligevel ville hendes ben ikke bære hende - hun havde arbejdet for hårdt, igen.. Hun sukkede indvendigt. På én måde kunne hun ikke stige hurtigt nok og på en anden måde længtes hendes sjæl efter frihed..

Arátho smilede lykkeligt. Hvr var han dog glad for at have mødt en elver som Eliny. Den lykke og kærlighed han følte for hende var uden lige at måle. Da han smed armene omkring hende igen, holdte han så godt fast i hende som han kunne komme til, takte ned efter de skoleting, der var tilbage på gulvet, som de andre elever ikke havde taget op for dem, og med grebet om Eliny, overførte han stille og roligt mere og mere energi til hende, så de kunne komme imod klasselokalet så snart, det var muligt. Han frygtede stadig lidt for Dóris ord, hvilket gjorde, at han lige nu fælte sig vitterlig tunget til at få klassen samlet g timen startet. Så snart Eliny havde energi til det, vile han altså tage hende imod klassen, dog stoppe op her og nu for at kysse hende, enten på panden eller på kinden eller hvor han nu ellers kunne komme til det.