Navn: Karhu Keltainen (med tryk på første stavelse i begge ord... Og hvem end der fandt på månernes navne burde fange joken i navnet
)
Køn: Mand
Race: Menneske
Alder: 26
Beskæftigelse: Professionel soldat
Udseende: Karhu er stor som en bjørn, og stærk som en okse. Med en højde på ca. 1.95 er han næsten så høj som nogen elvere, men samtidig dobbelt så bred. Mindst. Han har langt korngult hår ned til bunden af skulderbladene, som delvist er flettet til små fletninger, holdt fast af jernringe.
Hans øjne er en dyb blå farve, og hvis man har højden til at kigge i dem ser man at han på trods af sin størrelse og voldsomme fremtoning er en venlig sjæl. Hvad der oftest ødelægger det er et mørkerødt modermærke, der går rundt om hele hans venstre øje og tager det meste opmærksomhed.
Under øjnene sidder en næse der efter at være blevet brækket 3-4 gange ikke længere er helt lige.
Et stort fuldskæg pryder hans ansigt, og også i det er der små fletninger og dreadlocks. Et sted inde i skægget, nederst ved venstre kind er et ar skjult. Generelt har Karhu ikke mange ar, og han mener at mange ar ikke er et tegn på erfaring i krig. Det er et tegn på at man ikke kan finde ud af at dukke sig eller flytte armen.
Karhu hader den blå farve han som soldat er tvunget til at gå i, han synes ganske simpelt den er grim. Derfor undgår han den så ofte han kan, og bærer aldrig uniform udenfor arbejdstiden. I stedet går han i en gammel, pladeforstærket læderrustning og et par brune læderbukser. Han går oftest i bare arme så hans lange mønster-tatovering på højre arm er synlig.
Han går altid rundt med en kniv der har samme længde som en underarm i bæltet. Ofte har han også sin økse, Blodlyst, og et rundskjold slynget over skulderen. Ved sjældne, og oftest formelle, lejligheder bærer han sit to meter lange sværd, der er et af de eneste sværd han mener gør ham ret, på grund af dets størrelse.
Karhu er forholdsvist velbygget, med muskuløse arme og en enorm brystkasse. En antydning af en øl-vom kommer han dog ikke uden om.
Specielle Kendetegn: Modermærket rundt om venstre øje og tatoveringen på højre arm.
Personlighed: Karhu er på trods af sin brutale fromtoning en glad sjæl, med en hang til mjød. Han bryder sig ikke om at slå børn ihjel, men mener at det at spare kvinder bare er at undervurdere dem.
Karhu er klogere end de fleste tror. Han er ikke noget geni med tal, han kan hverken læse eller skrive og han har ikke kendskab til nogen stor mystik. Men han tænker hurtigt. Han kan finde ud af at handle på egen hånd og er meget impulsiv. Det bryder lidt med at han stadig er lavest i det militære hiraki og må modtage ordrer konstant, hvilket han også forsøger at ændre. Problemet er bare at han ikke kan læse eller skrive...
På den anden side er han ufatteligt god til at udføre en ordre, koste hvad det koste vil. Han giver altid alt hvad han har, og er aldrig tilfreds med at gøre noget halvt færdigt (også ved spisebordet og i krostuen).
Karhu er meget glad for sin økse som han har et næsten personligt forhold til. Han snakker oven i købet med den til tider.
Karhu er ikke særlig glad for adelige. Ikke på samme måde som oprørerne, der hader dem på grund af krigen, men som en søn af middelklassen har Karhu aldrig forstået hvorfor nogen skulle hæves over andre på den måde. Han hader den måde de hyrer særligt dyre lejesoldater, og føler at de krænker de ellers ganske udmærkede tropper der er i militæret, bare for at de har behov for at vise sig og skabe et indtryk af at de er bedre end resten af verden. De burde bare komme ned på jorden og få sig en god øl, og et godt værtshusslagsmål!
Temperament: Han er meget udadvendt, hvad der virker lidt skræmmende på folk der ikke er vant til hans størrelse og udseende. Normalt kan han gå fra et humør til et andet på et splitsekund, men når han er i felten eller på vagt sørger han for at holde en tilpas afslappet og munter attitude, eller være fuldstændig disciplineret, alt efter hvem han er sammen med.
Frygt/Problemer: Elvere (ikke hadsk, bare frygt fordi de virker så rolige og aldrig siger noget. Og desuden er højere end ham selv)
Edderkopper
Folk der tier meget stille.
Bliver ofte misforstået på baggrund af sit udseende
Dårlige/Gode Vaner: En smule uhumsk
Spiser for to mand... drikker for fem.
Ryger pibe
Er meget snaksaglig
Snakker med sin økse
Bopæl: I en barak i militærdistriktet.
Social Status(Økonomi osv.): Har ingen økonomiske problemer, men er heller ikke ligefrem velstående.
Baggrund i grove træk: Karhu er søn af en smed, og er opvokset i et almindeligt hjem, lidt uden for Retneck. Igennem de første 16 år af hans liv oplærte hans far ham som smed, og alt tegnede til at Karhu bare ville blive endnu en i rækken. Men en dag kom en flok oprørere til Karhu's hjem og slog hans far ihjel og voldtog hans mor. Karhu selv var på nabogården for at købe æg, og da han kom tilbage var huset splittet ad, hans far lå død og moderen var ingen steder at finde. Måske var hun løbet ud i en nærliggende skov og var blevet sindsyg, eller var sprunget i en flod.
Karhu fandt aldrig ud af hvem der havde gjort det, men nød tvang ham til at flytte til Retneck for at søge arbejde. Men der var der ingen der turde tage ham til smedelærling, på grund af hans udseende der også dengang var ret voldsomt, alle veg lidt væk fra ham.
Et par dage senere da Karhu sad fortvivlet i parken og kiggede ud over søen kom en venligtudseende løjtnant hen til ham. Han spurgte hvorfor han dog sad der og så fortvivlet ud, og Karhu svarede at hans forældre var døde og ingen ville lade ham komme i lære, og han havde ingen steder at tage hen.
Her svarede løjtnanten at der var da altid plads til sådan en som ham i militæret, og Karhu slog straks til. Han vidste at det muligvis var hans eneste chance, og forspildte han den ville han ende sine dage på gaden som fattig tigger. Eller endnu værre i Pur Nest.
Karhu startede dagen efter sin træning i militæret og blev hurtigt (efter folk havde vænnet sig lidt til ham) vellidt af mange af de andre menige på grund af sit glade sind, og heftige drikkeri. Også instruktørerne var rimeligt glade for ham, da han udviste stor disciplin (dog ikke på det hygiejniske plan) og engagement. Og var utroligt lærenem, og kunne tage voldsomt mange armstrækninger.
Siden da har han boet i militærdistriktet og tjent som soldat og vagt.
Din plads i historien: Som menig soldat i novitus' hær, med et håb om en dag at blive forfremmet og blive anerkendt som andet end ham der er god til at slå hårdt.
Andre karakterer der ejes af denne bruger:
Hamran
Tors Maj 30, 2013 3:35 am
(forhåbentlig...)