Vaimo Kaunisan (Tåget musikant og vordende instrumentbygger)

Navn: Vaimo Kaunisan

Køn: Mand

Race: Mennske

Alder: 23

Beskæftigelse: Musikant/skjald/barde/troubadur, musiklærer, forsøger at lære instrumentbyggeri.

Udseende: Vaimo er med sine lige under 180 cm ikke nogen kæmpe, og hans kropsbygning er ej heller til den store side. Han valgte i en lidt sen alder musikken som sin levevej, og men har siden da ikke interesseret sig for meget andet. Da han begyndte at fokusere på musik stoppede han næsten fuldstændig sin kamptræning og motion og fokuserede alt den energi han tidligere havde lagt i gymnastik og dans over i musikken. Men skulle tro at han siden da var blevet fed og lad, men det ville være synd at sige. Han har ikke taget et gram fedt på siden da og ser stadig rimeligt pænt bygget ud, men det kommer sig nok af at han er ret tynd. Han er dog ikke særlig stærk, og hans kondition er elendig.
Vaimo er meget bleg, og har langt blondt hår, der krøller let i spidserne. Han har grønne øjne og en lige næse.
Han går ofte i løst behageligt tøj, lavet af bomuld eller lignende bløde, elastiske stoffer. Han går altid med en fint ornamenteret kniv han bruger til alt fra at skære de få urter han har lært at kende af de kloge gamle mennesker han har mødt til at spise. Han har også et ethåndssværd som han ved sjældne, og oftest formelle, lejligheder bærer i siden.
Huden på hans fingre er efter uendelige timers øven blevet ekstremt hård og gør at han sjældent brænder fingrene på f.eks brændenælder eller varme ting. Han undgår dog alligevel at udfordre skæbnen for det meste.

Specielle Kendetegn: Han ses oftest med et eller andet instrument på sig.

Personlighed: Vaimo har en stor selvindsigt, og dermed og også en god portion selvironi. Men i virkeligheden er han også meget ærekær og kan blive meget fornærmet hvis han ikke får ros for en god præstation. Han viser det dog aldrig og skjuler generelt ofte sine følelser. Dog ikke altid frivilligt da han for det meste, eller egentlig hele tiden, er enormt distræt. Han glemmer ofte ting, og kan nogle gange miste al jordforbindelse fordi han kom i tanke om en smuk akkordprogression eller en fængende melodi.
Han er meget innoverende og holder meget af den type musik som mange ville mene var disharmonisk. Derfor arbejder han ofte med at flette disharmoniske akkorder ind så det lyder harmonisk og bruge sænkede kvinter, små sekunder og molterts-spring så ofte som muligt. Han holder også af skæve takter, skiftende taktarter og polyrytmik.
Men han er også musiker og underholder, så han elsker også den traditionelle musik og folkemusikken, der er markant mindre improviserende og provokerende end hans egen.
Han elsker også at imponere folk med sin musikalske viden.
Vaimo er generelt venlig, men det er oftest svært at afkode hvilket humør han er i da han bare tåger det meste af tiden. Han er et perfekt eksempel på det distræte geni indenfor musik.

Temperament: Han er svær at få op i det røde felt og meget rolig overfor beskyldninger og nedgørelser. Medmindre det handler om musik. Så vågner han til dåd, og en diskussion om tritonusintervaller eller molmaj-akkorder hvor nogen prøver at modsige ham kan virkelig pisse ham af. Og hvis nogen truer hans evne til at kunne spille musik kan han også gå helt ud ad sit gode skind.

Frygt/Problemer: At hans hænder skulle blive skadede, eller han på anden måde skulle blive forhindret i at spille musik.
Store mennesker, elvere og bestiaer, men kun på grund af højden.
Ulve og andre store dyr med en mund der er stor nok til at bide en hånd af. Han er dog fortrolig med de fleste dyr så længe de holder munden fra hans hænder.
Giftige væsker og syrer.

Dårlige/Gode Vaner: Får nærmest abstinenser hvis der går for lang tid mellem han spiller musik. Efter en dags tid får han tics, begynder og begynder at være urolig. Efter et døgn bliver han irritabel, kortfattet og svær at komme i kontakt med. Efter tre dages tid er han meget sørgmodig og bliver nærmest barnlig. Og derfra bliver det selvfølgelig kun værre...
Snakker meget i fagsprog og musiske termer der forvirrer folk.
Er meget distræt og kan finde på at udbryde ting der ikke har særligt meget med samtalen at gøre, eller virke som om han er et andet sted.

Bopæl: Omrejsende.

Social Status(Økonomi osv.): Han har ofte en klatskilling i overskud, især hvis han har været i en by hvor han har undervist en rigmandssøn eller -datter. Men til tider, ofte fordi han har købt et nyt instrument, er han helt flad og må låne af de andre i gøglertruppen. Han sørger dog altid for at betale tilbage når han har penge igen (hvis han da husker det.)

Baggrund i grove træk: Vaimo blev født i gøglertruppen og er søn af to dansere. Han begyndte i en meget tidlig alder at fatte interesse for dans og gymnastikopvisning. Han lagde al sin energi i det og blev hurtigt rigtig god til det. Han lærte at slå saltomortaler, lave flikflak, danse ballet, og han kom med i truppens opvisningsgruppe som trettenårig. Han var langtfra den bedste, men han kunne begå sig med de bedste og var stolt af sine evner. Men allerede ved hans anden opvisning landede han forkert efter et svært spring og brækkede det ene ben så slemt at nogen mente at han aldrig ville kunne gå på den igen.
Det var et stort slag for den unge Vaimo, der havde mistet næsten alt hvad han ville bruge sit liv på. Han forsøgte at genoptræne sig, men det var begrænset hvor meget tid man kunne bruge på det. Benet havde brug for hvile, og der gik fire måneder før han overhovedet kunne bevæge det en lille smule. I de fire måneder var han begyndt at spille mandolin og synge. Dog ikke på særlig omfattende basis.
Da han begyndte at kunne bruge benet en lille smule igen gik han straks igang med at genoptræne sig. Han lagde al sin mentale fokus i det, men det var en langsom og psykisk udmattende process hvor han mere og mere mistede interessen. Men han holdt ved, insisterede på at han kunne komme tilbage og fortsatte sin genoptræning.
Samtidig fik han mere og mere interesse for musikken, og da han endelig efter halvandet år var kommet sig så meget over sit benbrud at man snakkede om at han kunne vende tilbage til dansen havde musikkens verden overtaget hans hoved fuldstændig. Han levede og åndede for musik og lærte sig selv at spille på så mange forskellige instrumenter som han kunne komme i nærheden af. Han forsømte til tider sin sangundervisning, hvad der har gjort ham til en markant bedre musiker end sanger.
Han blev hurtigt en af de bedste, og i hvert fald den klogeste musiker i truppen og han bliver stadig bedre. Han synes nemlig aldrig han er god nok, og forsøger at forbedre sig hver dag.
Mens han var skadet lærte han en lille smule af en masse forskelligt, urtekundskab, madlavning, læse og skrive, sy og træarbejde og så videre. Træarbejdet har hængt ved og han er begyndt at vise interesse for at bygge sine egne musikinstrumenter for at få sin helt egen lyd. Han har svært ved at finde en mester så indtil nu har han bare forsøgt sig frem.
Han har også holdt de andre ting ved lige så han ikke mister det han har lært, en ting han foragter ufatteligt meget.

Din plads i historien: Omrejsende i gøglertruppen med et håb om at blive Orbis' største kunstner nogensinde.

Forhold til Elvere: Ville utroligt gerne vide mere om dem, især fordi deres musikkultur har været et skjult område for ham indtil nu. Han er dog skræmt af deres højde og alder. Og så synes han de skulle tage sig sammen og lade være med at slå på menneskernes byer hele tiden.
Forhold til Bestiaer: Er meget interesseret i dem på grund af deres musikkultur. Er dog samtidig meget bange for deres højde, men viser det sjældent.
Forhold til Kendarer: Er egentlig ragende ligeglad, men dog interesseret i deres musikkultur, der er ham lidt af en gåde, da han ikke har mødt særlig mange.
Forhold til Dværge: Synes de er snuskede for de flestes vedkommende, ellers har de bare for meget skæg. Dog har han en interesse i deres lettere særegne musikkultur.
Forhold til Novitus: Han mener at de burde tage sig sammen og snakke med elverne og oprørerne. Hvor svært kan det være? På den anden side gider han ikke rigtig gøre noget ved det, det er jo ikke hans problem. Endnu. Han synes deres musikkultur er for kedelig og stiv.
Forhold til Oprøret: Synes de har et smukt mål, men går for vidt for at gennemføre det. Og egentlig kærer han sig ikke så meget om dem, da de ikke har en musikkultur.
Holdninger til krigen: Vaimo har et meget ambivalent forhold til den krig der udspiller sig i Orbis. På den ene side kan han tjene en masse penge på at skrive heltesange på bestilling, på den anden side mener han at der går for meget kunst og tid til at fordybe sig i musikken tabt. Det er næsten altid det sidste argument der vinder, da han altid vægter kunsten højere end penge.

Jeg styrer også:
Hamran
Karhu Keltainen

~GODKENDT~

Husk at skrive, hvilken holdning han har til krigen.

Opdateret med forhold til de forskellige racer, grupper og krigen. Angivet nederst.