Navn: Zaramián (Kassius Pagiain Vivilida Rachaiov Pretor) Haydoin. Det der ikke står i parentes er det der oftes bliver brugt om ham.
(Udtales Tsaramijan Kasjus Pagjain Viviliida Rahkaiof Prætår Hajduin. Alle A'er udtaget i vivilida er åbne (som tysk; Auto, das usw).) Når han ikke selv er i nærheden bliver han kaldt Zar, men insisterer selv på at man kalder ham hans rigtige navn.
Køn: Mand
Race: Elver
Alder: 511
Beskæftigelse: Elvisk hofdirigent, hoforganist og komponist.
Udseende: Med sine 2,25 er Zar høj selv for elvernes standard. Han har en perfekt afbalanceret krop med slanke lemmer, der gør ham i perfekt stand til at dirigere med stor ynde og elegance. Hans hænder er enormt store og han kan nå op til en kvartdecim med en hånd på et flygel (til folk der ikke er inde i musik så er det urimeligt langt.)
Hans øjne er så kraftigt mørkebrune at det nærmer sig sort, og mangen en kæphøj musiker er gennem tiderne blevet nidstirret af de dybe øjne. Over dem hviler hans sølvgrå øjenbryn der er så lange at han næsten kan sno dem ude for enden, hvad han til tider da også gør. Næsen er kroget og hans mund er oftest trukket sammen til en smal stribe i hans ansigt som den kun afviger fra for at smile sarkastisk eller fortrække sig i mishag. Kun når han er i musikken viser han sørgmodige og glade følelser
Hans hår er fint og glat, og helt skinnende sølvgråt. Når det hænger løst, hvad det oftest gør, går det ham ned til slutningen af ryggen, men til tider er flettet i en stor pisk, så det ikke falder ned i orgelet når han spiller.
Han går oftest i mørkegrønne bukser der poser ved låret og er spændt fast om skinnebenet med sorte silkebånd. På overkroppen har han en hvid hørskjorte, og året rundt, lige meget hvordan vejret er går han næsten altid rundt i en stor sort frakke der går ned til midten af hans lægge og altid står åben. Den høje krave er lagt ned om skuldrene så der er plads til at håret kan falde pænt bagud, og ærmerne er foldet op til midten af underarmen, så de ikke falder i vejen for noget. Han har en dirigentstok af ibenholt, som han oftest bærer i en indsyet lomme i sin frakke, sammen med en skrivefjer fra en falk.
Specielle Kendetegn: Det lange sølvgrå hår og højden.
Personlighed: Zaramián har en enorm viljestyrke der gør ham i stand til at overvinde de fleste psykiske udfordringer, om det så er at ignorere sin frygt for små rum, arbejde uafbrudt i umenneskelig lang tid eller aflytte flere stemmer på en gang. Han vil gøre alt for at få et projekt gennemført, musisk som politisk. Ofte støtter han folk der er lige så passionerede som ham selv, eller andre der er ekstremt dygtige til deres håndværk.
Zaramián har også en naturlig autoritet, der gør ham endnu bedre som dirigent, da ingen af hans musikere tør udfordre ham. Og de få der er dumme nok fortryder det hver evig eneste gang.
Udadtil er han den perfekte, passionerede og professionelle musiker, men inderst inde har han en skjult dagsorden for at få indflydelse og påvirket rådet og andre politiske dagsordener uden nogen lægger mærke til noget. Altid er der en mellemmand, medmindre situationen er fuldstændig sikker. På det seneste er han dog, på grund af de spændinger der er opstået i rådet, blevet lidt mere aggressiv og tager mere aktivt del i de politiske debatter.
Han ser generelt ned på dem der ikke har styrken til at holde ved, og føler sig utroligt overlegen over for den slags.
Temperament: Hans store passion og viljestyrke, blandet med hans gang i de finere kredse gør ham både følelseskold og i stand til at komme med voldsomme udbrud når der ikke er andre i nærheden. Han råber sjældent, oftest snakker han bare kraftigt, med sin kolde, dybe stemme.
Frygt/Problemer: Frygter at skulle blive glemt for eftertiden.
At der skulle ske noget med hans hænder (men det skjuler han for det meste)
At hans værker ikke bliver anerkendt nok.
Ild.
Gennem lang tid i store sale har han udviklet en vis klaustrofobi.
Kvinder der finder ham interessant.
Dværge. Han er ikke bange for dem, han føler sig bare voldsomt, ekstremt hævet, både fysisk og psykisk.
Dårlige/Gode Vaner: Er voldsomt perfektionistisk
Er jævnt højrøvet over for alle der ikke brænder for deres fag.
Smiler altid et kort sarkastisk smil til folk der siger noget dumt
Bopæl: Hans store koncertsal i Tarparminen, hvor han jævnligt overnatter og er hele dagen. En gang imellem er han også hjemme i sit hus, der nærmest er en lagerhal af noder, pænt stablet og sorteret.
Social Status(Økonomi osv.): Med en lang historie som agtet og professionel musiker og komponist bag sig, og en vis indflydelse på de høje herrer (og fruer) så er hans økonomi ret god. Mildt sagt. Han ejer bl.a. Tarparminens fornemste koncertsal, som også har et orgel.
Baggrund i grove træk: Zar blev født ind i en forholdsvist velstående familie fra Tarparminen. Som en naturlig reaktion på at klaveret netop var blevet opfundet og at han var født med store fingre blev han allerede i en meget tidlig alder sat til at spille musik. Hans far var major i hæren og hans mor arbejdede ved slottet. Ingen af dem var musikalske, men da Zaramián allerede i en meget tidlig alder besluttede sig for at spille tværfløjte og viste talent for det, besluttede de at støtte ham i det og hjælpe ham mod en musikalsk karriere. Han mestrede hurtigt fløjten, og efter den gik han i gang med det ene instrument efter det andet. Først da han havde været igennem alle orkesterinstrumenterne og nåede til orgelet fandt han til ro.
I mellemtiden blev hans far snigmyrdet af politiske årsager. Moderen begik selvmord af sorg og efterlod den 197 årige Zaramián til selv at skulle klare sig i den kolde og onde verden. Derfra begyndte han at få interesse for at manipulere sig til politisk magt og begyndte langsomt at forsøge at hive i trådene på et meget diskret plan.
Din plads i historien: Ved det elviske hof, hvor han forsøger at hive så meget i trådene som muligt. Nogle gange til sin egen fordel andre gange for andre hvis sager han støtter op om.
Tors Sep 19, 2013 9:16 am
Hahaha
