Kort og beskrivelse af Landet

Den følgende tråd indeholder informationer om Orbis' geografi og landskaber.

Tråden indeholder følgende(I rækkefølgen som de står listet hér):
- Beskrivelse af Orbis
- Afstande i Orbis
- Rétneck, Menneskernes Hovedstad
- Tarpárminen, Elvernes Hovedstad
- Enérgia Akademiet
- Biblioteket i Rétneck

Orbis er ikke en hel verden; det er kun et enkelt kontinent, som ligger på en klode, der ikke har et navn.

Beboerne i Orbis har mange gange forsøgt at rejse ud over Blodhavet for at finde nyt land og nyt liv på den anden side af havet, men de voldsomme vande har hver gang trukket skibene og deres besætninger ned i dybet. Tusindvis er blevet slugt af tyfoner og havstrømme. Deraf kommer havets voldsomme navn.
Til sidst gav beboerne op, og nu har de set sig tilfredse med kun at kende til deres egen verdensdel. Krigen har siden hen distraheret dem, og efterforskningen for at komme ud til andre kontinenter er gået i stå.

Vi befinder os i en tid, der minder om den europæiske middelalder.
Det nyest opdagede metal er stålet, og krudtet er først lige blevet opdaget af en meget lille gruppe alkymister.
De små byer består for det meste af træhuse, og vejene er belagt med grus eller sand.

Skovene er mørke og tætte, og når man forvilder sig ind i dem, er det ikke til at vide, hvilke grusomheder man vil finde. For ikke at tale om det ukendte område i midten af Orbis, hvor hundredvis har begivet sig ind, og ingen er kommet ud igen. Der går rygter om skovelvere. Der går rygter om dæmoner. Men ingen tør gå derind for at tjekke op på disse mystiske rygter.
Landet bærer store mærker efter krig på trods af, at den er først lige er begyndt.


Elverne bor mod nordvest. Deres land er frodigt og beklædtt med grønne skove. Det er sjældent vinter - i så fald kun i den sydlige del af landet, og indbyggerne vil opleve, at der stort set er sommer hele året rundt. Landet er fyldt med spejlblanke søer og underlige planter og blomster, der menes at være sat på jorden af de sagnomspundne skovelvere for flere tusind år siden. Deres bygninger er de pæneste og mest imponerende i hele Orbis med kurver og udsmykninger.

Menneskerne bor mod sydvest. Her er klimaet varierende. I den østlige del af landet - hvor hovedstaden er placeret - kan selv den bedste sommerdag blive bidende kold og sne forekommer helt op til midt på foråret. Men mod vest, hvor ørkenen tager sig ud, er der mere bagende varmt og tørke-hedt end noget andet sted på hele kontinentet. Vejene er beklædt med grus og tydeligt fremhævet. Landsbyerne ligger tæt. Bygningerne er bygget af praktisk materiale såsom enten ler, træ eller sten, og udseendet kommer altid i anden række.

Dværgene bor mod sydøst. Landskabet består af klipper, og kun få steder finder man græsbeklædte områder, hvor afgrøder kan gro. Der er sne på bjergtoppene hele året rundt, og kun meget sjældent får solen lov til at smelte den sne, der ligger i dalene. Dværgene bygger for det meste deres hjem og byer under jordens overflader, og her har de ofte over halvtreds meter til loftet i de store sale, der tager sig ud med underjordiske kilder og vandfald. Vover de sig endelig op til overfladen, er vejene i dårlig stand og svære at komme frem på, på de mange klippeafsatser.

Bestiaerne bor mod nordøst. Deres land er beklædt med græsmarker - undtagen få pletter med tæt skov - og de nyder at løbe i det fri på alle fire. Vejret er varmt, og det regner sjældent. Dog bliver vejret koldere mod syd og få gange falder der sne helt op mod dværgenes grænse. Veje er ikke et fænomen, man finder i landet, da bestiaerne er tæt fysisk knyttet til naturen og både kan løbe og klatre. Der er tilknyttet tre øer af samme landtype til landet, og disse nås ved at sejle over Blodhavet, der omgiver Orbis.

På det følgende kort kan du se og udregne afstande (samt hvor lang tid det tager at rejse dem) i Orbis.


Gider du ikke måle med en linial og gætte dig frem til afstande, er hér en liste over de mest oplagte afstande:

Elvernes land:
Tarpárminen → Lóren-skoven (midte): 2 uger
Lóren-skoven (midte) → Tempelruiner: 1 uge
Lóren-skoven (midte): → Caédes-fortet: 2 uger
Tarpárminen → Caédes-fortet: 1 uge
Tarpárminen → Denerim: 1 uge
Denerim → Vicína: 2-3 uger
Denerim → Port Ménas: 2 uger
Port Ménas → Fagus-skoven (midte): 1 uge
Fagus-skoven (midte) → Droningetemplet: 3 dage
Dronningetemplet → Mennesá: 2 uger
Mennesá → Vindarro-posten / grænsen: 3 dage


Menneskets land:
Rétneck → Mødestedet: 1 dag
Rétneck → Dværgenes grænse: 2 uger
Rétneck → Port Lass: 3 dage
Rétneck → Korsbyen: 2 uger
Korsbyen → Den Galende Hane: 1 uge
Den Galende Hane → Vindarro-posten / grænsen: 3 dage
Korsbyen → Ruinerne af Vindarro: 3 uger
Ruinerne af Vindarro → Ørkenens grænse: 1 dag (Flyttet meget tættere på ørkenen)
Ørkenens grænse → Vest-oasen: 7 dage
Ørkenens grænse → Pendref: 11 dage
Port Lass → Pendref: 21 dage (man rejser rundt om vandet)
Pendref → Elvernes Nybygger-plads: 2 uger


Skal du længere væk, lægges de ovenstående afstande blot sammen.
Eksempel: Du skal fra Rétneck til Ruinerne af Vindarro =
Rétneck → Korsbyen: 2 uger
Korsbyen → Ruinerne af Vindarro: 3 uger
= 2 + 3 uger = 5 ugers ridt

Markedspladsen og Hovedområdet:
Den enorme hovedport, der beskytter Rétneck fra resten af Orbis, er altid bevogtet. Døgnet rundt er området fuldstændig blåt af militærfolk, der finkæmmer de forbipasserende for papirer og tilladelser.
Det første, man støder på på den anden side af denne port, er markedspladsen. Et plads så stor, at man ikke kan se dens ende. Der er telte, boder og underholdning døgnet rundt, og kræmmere og handelsfolk kommer fra hver en afkrog af Orbis for at få chancen for handel præcis hér. Hvis de altså kan få tilladelsen til at komme ind i byen.
I hovedområdet af byen ligger den populære kro Den Glade Goblin, biblioteket – hvor de mystiske alkymister holder til - og Rétnecks park. Derudover er området fyldt med mindre åbne pladser og boligområder, hvor hvor alle fra fattige til lettere velhavende mennesker har bosat sig.

Den indre Slotsmur:
En del af byen er afspærret fra resten af byen. Her er vagter døgnet rundt ved murene for hver femtende meter, og ingen slipper ud uden både papirer og fuldstændig fastlagte aftaler med mennesker højere oppe i rangsystemet.
Denne afspærrede del huser blandt andet slottet. Det er den flotteste og mest frygtindgydende bygning i hovedstaden på trods af, at også den er opført i de solide, grå sten. Foran slottet er haver og adskillige statuer af den sagnomspundne regentfamilie, samt springvand og blå bannere.
Novítus' kirke står ligeledes opført i denne del af byen. Den er opført i malede vægge og farvede glas, men siden sikkerheden er så streng, får kun de mest pålidelige adelige lov at besøge kirken omkring to timers tid én gang hver uge. Dette sker under følgeskab af vagter og konstant overvågning.
Som det sidste ligger Rétnecks største våbendepot placeret inden for muren. Et depot, der opbevarer udrustning og våben nok til adskillige tusinde mænd. Blot i tilfælde af, at de andre depoter løber tør.

Bellus-Distrektet:
Før i tiden var Bellus-distriktet beboet af ganske normale borgere. Men da elverne trak sig sammen til spring mod menneskerne, besluttede adelen at opgive deres godser og residenser uden for byen for at søge i ly bag Novitus-rådet. De jagede de normale borgere ud og begyndte at renovere distriktet; de opførte store palæer og overdådige bygninger, plantede haver, parker og springvande blandt de smukke bygninger, og ud over området omkring selve slottet, er dette nu det flotteste område i byen. Bygget for adelens egne penge.
Til og med begyndte de adelige at hyre deres egne soldater, og via disse har de nu stort set spærret sig inde fra resten af byens beboere. Novítus' hær forsøger at bryde denne privatejede styrke ned, men det er endnu ikke lykkedes, da det går imod Rétnecks politiske principper.
Adelen får uden tvivl mere og mere magt, og man kan frygte, at de i fremtiden også vil overtage andre store dele af byen.

Borger-distriktet:
Her findes de almindelige borger i Rétneck, præcis som dem, der har bosat sig omkring markedspladsen og ydersiden af den indre slotsmur. Husene står på lige rækker, og der er ikke meget mellemrum mellem dem. Alle i dette distrikt har råd til det daglige brød, og alle har fast arbejde. Dette er desuden det distrikt, de adelige planlægger at overtage næste gang.

Pur Nest: Distriktet, hvor kun de laveststående beboere i Rétneck opholder sig. Mange mener, at Rétneck kun lader dem bo der for at vise, at de stadig har en smule hjerte. I dette distrikt findes de fattige, de syge og dem, der kun har ondt i sinde. Bander holder til her, ligeledes lommetyve og dem, der ved, at de egentlig burde sidde bag tremmer.
Gaderne er beskidte, og de almindelige borgere undgår helst at sætte sine ben på dette sørgelige sted. Militærfolk begår sig heller ikke inden for murene, selv om dette er stedet, hvor kriminaliteten er på sit højeste. Faren for sygdom er for stor, og ingen er sikker på at komme uskadt ud, hvis først de er blevet slæbt ind.

Militær-distriktet:
Dette distrikt huser hele Rétnecks militære styrker. Barakkerne, hvor soldaterne bor. Træningspladserne, hvor de finpudser deres kroppe og våbenteknik. Endda smedjerne, hvor deres våben og udstyr bliver fremstillet samt staldene, hvor deres heste bliver dresseret.
Distriktet er primært bygget op om et enormt fængselsanlæg; et anlæg med meter-tykke stenmure, hvor ingen slipper ud eller ind. Cellerne er forsynet med adskillige lag af tremmer, og der er ikke så meget som et eneste vindue, der lukker naturligt lys eller frisk luft ind. Anlægget kan holde op til flere tusind fanger, og har man først set indersiden af systemet, er man ofte for farlig til at løslade igen.

Tarpárminen er designet omkring cirkler og forestillingen om, at det forstærker månernes mystiske kræfter og gør byen godt. Cirklerne er gjort tydelige ved hjælp af små kanaler med vand, der samtidig danner et stort kompas.

Den indre cirkel:
I midten af den indre cirkel og dermed i midten af byen befinder slottet sig. Herfra udgår vandet, der er i kanalerne, og der går mange rygter om, hvor vandet kommer fra. Nogle mener, at magikere hver dag frembringer vand og derved opretholder vandstanden, mens andre tror, at byen er bygget over en naturlig kilde. Uanset hvad gør konstruktionen det umuligt at forgifte byens vandforsyning, da den kommer herfra.
Slottet er imponerende udført i marmor med buer, et højt, slankt tårn i hvert hjørne, samt store vinduespartier og en rigt udsmykket dør. Som tilbygning til slottet ligger Enérgia Akademiet, hvor magikerne bor og undervises. Akademiet er forbundet med både slottet og arkivet med gangbroer højt oppe. Rundt om disse bygninger ligger Rosenhaven, hvor det siges, at de smukkeste blomster i hele Orbis findes.
Endnu en bygning, der befinder sig her, er hærens hovedkvarter – hærens andre bygninger ligger et stykke uden for byen, så trænende soldater og krigsfanger ikke befinder sig i byen. Hovedkvarteret bruges mest til de overordnede og deres rapporter, samt udstedelse af ordre til de vagter, der står for Tarpárminens sikkerhed.

Den midterste cirkel:
Den midterste cirkel tjener mest til at danne et tydeligt skel mellem den inderste og yderste cirkel. Herudover er det i denne cirkel, diverse kunstnere kan udstille pæne værker, og til tider bruges pladsen også til underholdning fra musikanter eller dansere, da der kan blive for trangt på markedspladsen.

Den ydre cirkel:
I den yderste cirkel befinder de almindelige borgeres boliger sig. Husene er store og pompøse, og ofte bor flere elvere sammen, hvis de ikke selv tilhører en stor familie, der har deres ejet hus.
Markedspladsen ligger sydvest og adskillige boder, hvor man kan købe alverdens ting, befinder sig her. Boderne skiftes ikke ud, og det meste af markedspladsen er overdækket, så regn ikke er en hindring for at komme derhen og købe det daglige brød. Den Gyldne Gås er også beliggende på markedspladsen, og er et velanset mødested – ikke at sammenligne med de menneskeskabte kroer, hvor der kan synes dunkelt og smudsigt.

Muren:
Tarpárminen omkranses af en robust mur, hvis hovedindgang er i den sydøstlige del. Hovedporten er tykt bevogtet, og det er umuligt at snige sig uset ind ad den. Rundt omkring på muren er der ligeledes posteret vagtposter og bueskytter, der altid er klar til at reagerer på uroligheder i området uden om byen.

Al ovenstående tekst om Tarpárminen er skrevet af Shila

1 Indgangshallen, der er cirkelrund og opført i hvid marmor. En ekstra vg er sat ind foran dørene til sovesalene, så cirklen fremstår komplet.

2 Sovesalene. Det gule rum er forbeholdt 1. niveau studerende, det lilla 2. niveau studerende og det hvide 3. niveau studerende.

3 Spisesalen. Samme farvekode som i sovesalen.


4 Biblioteket. Her findes bogreoler langs alle vægge, hvorved der afskæres for al lys udefra. Stående fakler er placeret hist og her, og ellers må eleverne have deres egen lyskilde med. Der står langborde (lysebrune) fordelt rundt i det store lokale, og reoler er placeret mellem bordene, så lyd bliver dæmpet.

5 Aridóris private gemakker.

6 De udvalgte læreres private gemakker.

7 Mødelokale.

Træningslokaleguide:
På akademiet er lokalerne blevet inddelt i, hvilken slags magi, der udøves i dem. Dette kan til tider variere, men for det meste trænes der i overensstemmelse hermed.

A Den mentale magi; telekinese, psykometri, illusioner og hypnose.

B Træning med vand

C Træning med ild

D Træning med jord

E Træning med luft

F Kamprelaterede øvelokaler, der er udstyret med træningsdukker, skydeskiver samt træningskampe eleverne imellem.

Al ovenstående tekst om Tarpárminen er skrevet af Shila

1. Forhallen fungerer som studieområde, men utallige reoler placeret mere eller mindre kaotisk, samt små, runde borde, hvor alkymisterne kan læse diverse opskrifter. Lidt over midten i rummet er en vindeltrappe, der fører op til anden sal.

2. Disse rum er undervisningslokaler for de studerende alkymister, der får undervisning af udlærte eller elever, der er højere niveauer end dem selv. Lokalerne er indrettet med opstillede borde og grej, som eleverne kun må bruge, når de befinder sig i lokalerne og er under opsyn af mere erfarne alkymister.


3. Ingen elever har tilladelse til at befinde sig på anden sal, da det er her de uddannede, forskende alkymister holder til. Ved de forskellige borde, arbejder alkymister intensivt med deres individuelle projekter, som de enten selv har fået godkendt eller er blevet bedt om at forsøge. Disse utallige forsøg, der hver dag bliver afprøvet, er desuden også skyld i de farvede pletter på gulvet, da alkymisterne ikke altid er lige påpasselige med deres eksperimenter.

4. Sovesalen, hvor de uddannede alkymister bor, hvis de ikke som Alfred har stiftet familie, der bor tæt på. Lærlinge bor hjemme, da de stadig er under deres forældres ansvar. Sovesalen benyttes også ofte af alkymister, der trænger til en kort lur, inden de fortsætter arbejdet.

5. Alfreds hjørne.

6. Dette rum er et sikret rum, alkymisterne går ind i, hvis de skal afprøve et eksperiment, der er i fare for at eksplodere, selvantænde eller på anden måde skade bygningen.