En spændende kat at møde på en kro

Drustan og Antonella sad ved et bord inde i kroen. Det var en dag med mange gæster så der var nærmest fuldstændig proppet med folk. Det eneste bord der rigtig var plads ved var deres bord. De sad begge to med deres stuvning, en humpel brød og et krus mjød. De havde været oppe at skændes på turen hen til kroen og humøret var ikke godt i mellem de to. De sad begge og surmulede let. Drustan havde sin bue og pilekogger på ryggen, mens han sad der, med sit lange brune hår der smøg sig om hans ansigt og skuldrer. Antonellas to daggert sad i hver sin side af bæltet og hendes lange sorte hør faldt blødt ned af hendes ryg. De håbede begge to på at spise resten af måltidet i fred og ro.

Sagitta var på vej hjemad. Hun havde været på rejse nu i et årstid og mente at det var på tide at vende snuden mod Tarpaminen. Et stop på vejen havde hun besluttet skulle være Den Galende Hane. Der havde hun overnattet på vej ud og nu ville hun også overnatte på vej hjem. Hun havde det godt. På trods af et par grå hår var hun stærk og frisk som altid. Hun bevægede sig stort set ubesværet gennem de mange krogæster og fandt frem til skranken. "Et værelse til en og et godt måltid mad," Beordrede hun den unge pige der stod på den anden side. "Og en stol at side ned på i det her mylder.." Den unge pige nikkede blot og skulle til at gå før hun vendte sig gjorde et kast med hovedet. "Den eneste tomme stol i lokalet i aften er ovre ved det bord. Jeg kommer derhen med maden." Ved bordet var der tre stole men sad kun en elvermand og en ung kvinde der muligvis var halvelver. Begge to var nydelige og besad en spænende atmosfære, noget ved dem pirrede hendes nysgerrighed. Så på trods af alt hvad hun plejede bevægede hun sig hen til bordet og tog dem i øjnsyn på vejen. De så ud til at være i dårligt humør men efter smilerynkerne i mandens ansigt besluttede hun sig til at det var ham hun skulle kontakte.
Hun stillede sig ved siden af stole og stod et øjeblik bare stille med sin sorte kappe om sig og opmærksomt lysende øjne. "Er der en plads her ved bordet?" Spurgte hun så manden næsten spindende.

Drustan fik øje på en sorte bestia der kom gående imod deres bord, og fik et smil på læberne. "Om der er plads? Jeg ser en tom stol, der ikke på nogen måde er reserveret. Her er der da masser af plads. Værsgo," Han smilede kækt til hende og med et glimt i øjet der sagde at han ikke ville have noget imod lidt ballade, "Det er ikke hver dag at en så smuk bestia spørger om hun må side til bords med mig." Han blinkede kort til hende og pegede på stolen, som han med foden havde trukket lidt over imod sig selv, med en flad hånd.
Antonella sukkede højlydt og slog ham i baghovedet med en flad hånd. Hun smilede venligt til Bestiaen, "Undskyld min ven, han er lidt.... Sær," Hun trak lidt på sin mening om Drustan, men fortsatte så: "Du er mere end velkommen til at side her." hun klappede på bordet der hvor der var bedst plads overfor dem.

Sagitta smilede, hun var modtagelig for smigrer, i hvert fald lige i øjeblikket. "Mange tak," Sagde hun og satte sig elegant ned på den tomme stol hvorefter hun tog en slurk af det ølkrus hun havde haft med fra skranken. "Han lider af noget som frygtelig mange mænd lider af," sagde hun konspiratorisk til kvinden som hun allerede godt kunne lide, "nemlig overdreven brug af smigrer.. Det er en lidelse jeg både nyder og hader." tilføjede hun og blinkede til kvinden, mens hun kildede manden på hånden med halen. Normalt var hun mere tilbageholdende men noget ved disse to gad hende lyst til at have lidt sjov. Alt kunne hurtigt blive alvorligt igen.

en feminin kluklatter undslup Antonellas mund, "Hvis du siger det på den måde så lider han af det i en al for stor grad, til at det burde kunne lade sig gøre. Smiger er nærmest det eneste der forlader hans mund!" Hun vidste ikke hvorfor, men denne bestia virkede utrolig rar og lige til at snakke med, "Man bliver ret så træt af at høre på ham i længden, når man sidder til hest sammen med ham dag ud og dag ind."
Drustan vrængede let af Antonella og igen lagde han sine øjne på katten. Han måtte indrømme at selv med de få bestiaer, han havde set, kunne han bedst lide dennes pels. Efter at hendes hale havde kildet ham på hånden greb han drillende ud efter den, men undlod at fange den. "Jeg er altså ikke en så forfærdelig person, som hun siger. Og smiger er ikke det eneste jeg kan benytte mig af. Jeg skyder faktisk yderst godt med bue og pil, og jeg kan så mange andre ting, som ikke bør nævnes i så stor en forsamling." Han blinkede flirtende til katten, og hans kække smil prydede igen hans ansigt.
Endnu engang fik han et slag i baghovedet af en flad hånd. Han tog sig lidt til baghovedet og ømmede sig en smule. Denne gang havde slaget været hårdere.

"Bare ignorer ham, han er jo nærmest sådan hver gang han ser et hunkøns væsen." Antonella smilede venligt til bestiaen og tog en skefuld stuvning.

Sagitta kneb øjnene sammen og så direkte på manden med sine lysende gule øjne. "Det er altid en fornøjelse at møde et hankønsvæsen der tør prøve. Der hvor folk kender mig er der ikke der tager den risiko.." Sagde hun faretruende næsten spindende. Hun brød pludselig øjnkontakten og tog endnu en stor slurk af sin øl. Den var ikke dårlig. Derefter vendte hun sig mod Antonella. "Du forstår vel at sætte den slags folk på plads kan jeg tro?" Hun målte kvinden med øjnene og bemækede sig en beslutsomhed i de rolige blå øjne der ikke usælvanlig for folk med hendes hudfarve. Noget ved hendes træk fik Sagitta til at tænke på elvere. Kunne hun være halvelver?

Tumult opstod pludselig i bordets anden ende, og en bestiamand råbte oprørt, "Bestiaernes konge kan skride et vidst sted hen og tage elverenes åh så vidunderlig dronning med sig! Jeg synes.." Mere kunne man ikke høre da en hær af rassende stemmer pludselig overdøvede alt andet. Det fyldte kro var som et rasende hvepsebo og Sagitta rejste sig uden et ord til sine bordkammerater. Hun skulle ikke blandes ind i noget. Hun undgik behændigt rasende slagsbrødre på vej mod døren. Hun fangede den forskrækkede barpiges blik og lagde betalingen ned bag disken. Næste øjeblik var den kulsorte kat væk.

[Out]

Resume: Sagitta Laburnum er på vej hjem fra sin seneste rejse og vælger at slå et smut forbi Den Galende Hane. Krostuen er godt fyldt og lokalets eneste plads er ved bord med oprørsmedlemmerne Drustan (NPC) og Antonella (NPC). Sagitta vælger at gøre dem selvskab men efter en kort samtale opstår der tumult i krostuen og Sagitta vælger at forlade kroen.