Uventet ankomst

"Min stav" han standsede nervøst og knuger om den så den igen rasler "Jeg har fået den af min morfar" fortsætter han lavt med et lille smil. Hver gang han tænker på sin mor og hendes familie kommer et lille smil til syne med et let livsglad skær i øjnende. Hvordan hun altid havde bekymret sig om ham, selvom han var noget ustyrlig og havde problemer med sine problemer med temperament. Det er tydeligt han mindes nogle gode mindre "Vi lavede den sammen" kommer det lidt efter.

"Okay, det lyder da interessant! Hvad er den så lavet af? Og hvor længe har du haft den?" Hans nysgerrighed blomstrede meget tydeligt ud af øjnene på ham, og i de få sekunders stilhed, lagde han mærke til at staven lavede en lyd, hver gang Charbo sad og rodede lidt med den. "Er den hul indvendig eller sådanne? Det kunne nemlig godt lyde som om der er noget inden i den, hvis jeg ikke tager helt fejl?"

Arátho smilede da han lagde mærke til det glade smil på Charbos læber. Var det ikke første gang idag, han så et smil, der virkede som et rent faktisk glædes smil hos ham?
"Det ser ud til at det er nogle glade minder du har omkring din morfar, har du ikke lyst til at fortælle mig lidt om ham, og om dig selv?" Han smågrinede "jeg har immervæk ikke fået ret meget at vide om dig endnu. Aridóri fortalte bare at der ville komme en ny elev i min klasse."

Charbo smiler stille "Jeg har haft den ret længde. Jeg mener den er lavet af eg da det har en lang levetid" svare han og fortsætter med at knuge med hænderne omkring den så den rasler. Han nikker stille "Ja den er hul" hans smil er en smule trykket.

Charbo bliver en smule forbløffet over Aráthos spørgsmål og smiler "Min morfar var dygtig til at arbejde med træ, han virkede glad for det" smiler han en smule usikker, da han aldrig rigtigt snakke om sin familie efter han tog hjemmefra.
"Det som er værd at vide har jeg sagt" mumler han meget fraværende

Arátho smilede igen, interessen var at spore i hans blik.
"Okay, det var da smart tænkt! Så kan man altid have vigtige ting ved sig, og så glemmer man aldrig dokumenter heller, for man kan bare komme dem i staven! Det var da meget smart tænkt!" sagde han, med begejstring i stemmen.
Arátho lyttede til hvad det var, Charbo sagde.
"Okay, det kan jeg også se, han var, det er vitterlig et stykke flot arbejde, den stav der" han holdt en kort pause, inden han fortsatte "Det er også helt i orden, jeg skal ikke tvinge dig til noget. Det ville bare være dejligt at vide lidt mere om dig, for at det er nemmere at finde ud af, hvis du nu skal arbejde i grupper, og hvem det ville være bedst at sætte dig i gruppe sammen med og så videre. Men det er selvfølgelig helt dit eget valg. Jeg hverken vil eller skal tvinge dig til noget der! Jeg er immervæk din lære, så det er jo heller ikke alt, jeg høves at vide" Han sagde det sidste i halvt hastværk, han ville jo ikke tvinge Charbo overhovedet, bare vise, han var der, hvis han havde brug for det.

Charbo havde smilet mere under deres samtale, end de sidst mange år. "Jeg plejere at gemme vigtige ting i den, der aldrig nogle der tager en stav som denne" svare han med et smil.

Han knugede staven igen da Arátho snakkede om at vide mere om ham. "Jeg ved bare ikke hvad det skulle være der ville hjælpe der" mumler han næsten hvisker det, mens han knuger staven så den rasler.

Arátho lyttede til hvad det var, Charbo havde at sige, og sagde derfor intet, før han var helt færdig med at snakke.
"Nej, det tror jeg gerne. Det er heller ikke lige staven, man mistænker som det første" sagde han med et lille grin, inden han fortsatte "nej okay, men hvad siger du så til at jeg prøver at sætte dig sammen med nogle forskellige, og så fortæller du mig ganske ærligt, hvem du synes du arbejder bedst sammen med, eller vil du hellere at jeg lader dig selv finde ud af det? Vi kan også gøre det, at du arbejder selv, ligesom idag. Det er bare ikke noget du kan gøre for evigt, men den første uge eller to, kan jeg godt gå med til." han prøvede at sende Charbo et forstående smil, han havde vidst selv også smilet ret meget idag i forhold til hvad han havde de sidste par dage...

Da Arátho var færdig med at snakke, kiggede Charbo letter overrasket på ham, kunne det virkelig være rigtigt ville han virkelig gerne hjælpe ham med at finde nogle han kunne være i gruppe med, ikke fordi han ikke kunne arbejde i grupper men han brød sig ikke om det og havde aldrig gjort det "Vi kan vel godt prøve nogle forskelige grupper." svare han stille men med et let skjult smil "Jeg plejer at kunne med de fleste" tilføjede han. Det kunne vel ikke være så forfærdelig med gruppearbejde og der måtte da være nogle han kunne sammen med. Han holde for første gang den aften roligt fast om staven.

Arátho nikkede, og rettede så en anelse på kappen. "Jamen så lad os komme igang! vil du helst i gruppe med piger eller drenge?"

Arátho lagde godt mærke til at Charbo virkede mere rolig, hvilket kun fik ham til selv at slappe mere af.

"Piger" kommer det noget hurtigt fra ham. Først bag efter tænker han over hvor hurtigt han fik det sagt og bliver en smule nervøs da han normalt ikke kan med drenge ligeså godt som med piger.

Arátho kom med et meget højlydt grin, inden han, ret så hurtigt, sænkede stemmen igen. "Det lyder til du godt kunne være en lille chammør, der kommer godt ud af det med pigerne!" sagde han med et grin, man kunne tydeligt se, det var som drilleri. "Nej, spøg til side. Hvis det er piger du arbejder bedst sammen med, er det selvfølgelig sådanne grupper jeg vil prøve at sætte dig sammen med." sluttede han, og fandt så en argament rulle frem, og skrev nogle navne herpå, på elever der muligvis kunne være nogle, Charbo ville kunne arbejde sammen med. Ud fra hvert navn skrev han en lille hurtig notis omkring hvrdan nogle af tøserne er, og rakte den så til Charbo.
"Her, jeg synes du skal have lov til at vælge de første to, du vil være i gruppe med næste gang, så må vi se hvordan det går der, og så vil jeg prøve at sætte dig i forskellige andre grupper efterfølgende, og så kan du til sidst fortælle mig, hvem du synes om og hvem du knap så godt kan lide." han pegede på et par af navne "nogle af dem, som disse tre her, er godt nok drenge, men det er de rolige drenge, som jeg tror du godt kunne komme det godt ud af med. Men selvfølgelig. Hvis der ikke r nogle af drengene eller pigerne som du synes du kan arbejde sammen med, så skal jeg ikke tvinge dig i nogle grupper. Så kan du vælge at prøve en af lektielæsnings grupperne, som er på biblioteket?" sluttede han spørgende og afventede så CHarbo's reaktion og svar.