"Før de går, tag dette med på vejen" sagde hun og rakte ham kalkun-benet der stadig var varmt fra at være ristet på spyd over en åben flamme "Det er sent, De kan næppe finde meget mad på dette tidspunkt der er værd at spise, De kan spise det på vejen hvis De har ydderlige arbejde i militærdistriktet."
Ved ordende om at han ville arbejde sammen med hendes bror fremadrettet, og den logiske slutning at han derfor ville komme en del i hendes hjem, fik hun en uforklarelig lyst til at smile - det var vel lettelse over at han virkede til at finde frem til sig selv igen, efter at have mistet mere end de fleste kunne klare at miste.
"Jeg håber at jeres samarbejde bliver succesfuldt." da begge hendes hænder var fri for mad nejede hun let for ham, og gengældte hans afsked "hr. Henzel"
Ons Mar 08, 2017 12:22 pm