Orbis' Historie

Den følgende tråd fortæller Orbis historie vist i tekst, billeder, videoer og musik.

Tråden indeholder følgende(I rækkefølgen som de står listet hér):
- Før år 0 (på vej)
- Hændelsen ved år 0 (på vej)
- Krigen, år 545 - nu, 581

Note: Visse punkter i den ovenstående video stemmer ikke helt overens med teksten nedenfor, og vi vil understrege, at det er teksten nedenfor, I skal gå ud fra : )

Før Krigen
For nogle år tilbage var Orbis et fredeligt sted at leve. Så fredelig som en verden nu kan være med de sædvanlige røvere og bagholdsmænd, der altid vil gemme sig bag træerne ved landevejene, samt de korrupte politikere, der ved gammel vane stikker hinanden i ryggen for at opnå magt.
Racerne levede fredeligt med hinanden, og alle kunne rejse frit over grænserne. Selv om verdenen var delt op i 4 områder, der hver tilhørte et folkeslag, føltes Orbis som ét stort fællesskab - selv vildmarksområderne, der i bund og grund ikke var ejet af nogen, blev set som et fælles eje.
Især menneskenes hovedstad var kendt som stedet, hvor alle var velkomne. Kun omkring halvdelen af byens befolkning bestod af mennesker, og der var stort set fri adgang til byens regerings-slot, så vel som byens bibliotek og park.

Menneskenes regeringsform
Før krigen fungerede regeringen hos menneskene således, at én familie styrede alt. En slægt, der efter sigende var tildelt magiske og mystiske evner af den blå måne, Sininen. De kunne udøve noget, der mindede om højelverfolkets frie magi, og de besad større styrke og udholdenhed end deres medmennesker. De få familiemedlemmer, der stadig er tilbage, menes stadig at have evnerne intakt - fænomenet kaldes nu Novítus' Ånd.
Når denne familie fødte et nyt barn – ligegyldigt om det blev dreng eller pige – fik barnet straks tildelt en by, som denne skulle regere over, når dets opdragelse var fuldført. Dermed var alle menneskebyer sikret en regent.
Hovedstaden blev altid tildelt den førstefødtes tredjefødte, og denne person var den ubetingede leder over menneskene og enhver, der var bosat i deres land.

En Dronnings Død
I løbet af de sidste par hundrede år, begyndte mennesker og elvere at holde mere af hinanden, til de til sidst opførte sig som brødre. Som et symbol på dette nye fællesskab, besluttede højelvernes dronning at ære menneskenes regent(den førstefødte af den tredjefødte) med et besøg. Hun rejste til Rétneck med et følge på hundrede højelvere og blev der i adskillige måneder, men på hjemrejsen faldt hende og hendes følge i et baghold. De hundrede mænd blev dræbt og ligeledes blev deres dronning.
Højelverne var rasende, og de var overbevist om, at Novítus stod bag, da ikke almindelige bagholdsmænd ville kunne dræbe hundrede toptrænede soldater. Den første konflikt var skabt.

Den Altafgørende Konflikt
På trods af mistanken om, at menneskene slog dronningen ihjel, besluttede højelverne sig for at bibeholde freden. Siden der ikke var tydelige beviser på, at Novítus stod bag, ville de forsøge at se hen over hændelsen.
Denne forseelse skulle forsegles med et giftermål, der endelig ville binde højelverne og menneskerne sammen, nu også som blodsbrødre og -søstre. Menneskenes regent valgte sin tredjefødte, lady Ad'mina, som inden for ganske få år ville overtage hovedstaden og dermed resten af menneskenes land. Højelvernes repræsentant ved giftemålet var en national helt, der var kendt som en af dronningens stærkeste og klogeste riddere. En elver ved navn Élandir - kendt for sit hvide, skovelver-agtige hår og sin usædvanligt stærke krop. De skulle giftes i Rétneck, menneskenes hovedstad, og dermed ville en stærk pagt imellem højelverne og menneskerne blive skabt.
Men under giftermålet kom det frem i lyset, at Ad’mina havde en elsker, som hun ville sætte livet ind for, og hun fik giftermålet aflyst, selv om hun vidste, at det kunne betyde krig. Ifølge hendes moralsæt ville et ægteskab, der gik imod følelser, være en krig værdig. Højelverne så dette som den størst tænkelige fornærmelse overhovedet, og det var dér, det hele gik galt.
Krigen brød ud.
Orbis var splittet. At to ud af fire racer gik i krig betød, at ingen var sikre. Racerne valgte at tage parti hos de forskellige. Dværgene sluttede sig til menneskene og bestiaerne allierede sig med elverne.
Sir Élandir forsvandt, og man så ham aldrig igen.

Krigen bryder ud
Elverne gik til angreb først og alt blev kaos. Den daværende regent blev dræbt en sen aften, og derefter tog hans datter, lady Ad'mina, over, og hun tog ingen chancer. Flere attentater fandt sted, og snart var næsten hele den regerende slægt udslettet.
Ad'mina samlede de resterende af sine familiemedlemmer i hovestaden, og i løbet af få dage lukkede de sig inde på slottet. Den indre slotsmur blev mere uigennemtrængelig end selve ydermuren, og ingen fik lov at komme tæt på.
Rétneck blev lukket, så kun mennesker, dværge, kendarer og bestiaer fik adgang med de rigtige papirer. Imens blev Tapárminen indskrænket til kun højelvere og bestiaer.
Menneskene valgte at blive inden for deres egne grænser, og militæret blev posteret hele vejen rundt langs landets grænser. Men i takt med at krigen skred frem, blev menneskerne slået tilbage, og højelverne gik ind i landet. Byer blev brændt, mennesker blev dræbt. Mange steder nærmede det sig en massakre. De byggede deres egne lejre og senere hen deres egne byer. Nu er det eneste sted, menneskene kan være sikre, deres egen hovedstad. Et uigennemtrængeligt fort, som ingen hidtil har trængt ind i.

Novítus
Menneskenes hovedstad blev lukket og isoleret totalt. Hovedstadens regent, lady Ad’mina, havde samlede sine sidste familiemedlemmer og i de få dage efter krigens start, sendte hun bud efter allierede og venner. Nogle af disse – ingen ved hvem – dannede et råd. En helt ny regering, som styrede alt fra indersiden af murene i fæstningen. Navnet på denne gruppe blev Novítus, opkaldt efter den ånd der havde givet Ad'mina og hendes familie deres kræfter.
Der er ingen, der ved, hvor mange medlemmer, der er i dette råd, og der er ingen, der ved, hvad de foretager sig, men deres helligste mål er uden tvivl at bekæmpe højelverne og drive dem ud af menneskenes land.

Oprørerne
Som reaktion på krigen og lukningen af Rétneck opstod oprørsbevægelsen. En gruppe bestående af alle tænkelige racer, der er interesseret i at stoppe krigen og genåbne hovedstæderne. De gik under jorden, fandt sig en leder, dannede ligeledes et råd og kæmper nu med alle midler. De er interesserede i at opspore oplysninger om Novítus-rådet; Hvem er medlem, hvad vil de have og hvordan vil de få fat i det? Af denne grund forsøger Novítus for alt i verden at få fat i dem.
Oprørets næstkommanderende, Lida De la Waar, har netop afsløret alt om oprøret, inklusiv placeringen af deres hovedkvarter, til Novítus, hvilket har resulteret i en total destruktion af stedet. De overlevende oprørere er spredt for alle vinde og leder nu desperat efter et nyt, sikkert sted at være. (Tråden med Novítus' angreb kan findes her )

Din rolle i alt dette
Det er nu, du kommer ind i billedet. Hvem er du i alt dette rod? Er du med højelverne? Er du en af de mennesker, der tror på Novítus og deres hemmelighedsfulde foretagne? Er du oprører? Eller er du en af de lejesoldater, der blot forsøger at tjene til det daglige brød?
Du kan aldrig vide dig sikker; du kan ikke stole på nogen. Men du kan tage parti, finde ud af mere om de forskellige grupper. Finde dig en plads, og kæmpe med livet som indsats for din sag.
Velkommen til Orbis.
Note: Der er store fordele i at vælge en side og undgå at være neutral. Dette handler om, at lederne for hver side udsender missioner for at gøre dette til en bedre spiloplevelse for den enkelte bruger, og for at få aktiveret brugerne, hvis de ikke selv lige sidder med en god idé til en sprængfarlig tråd. Sådanne missioner findes ikke hos de neutrale, der ikke har en leder. Du kan godt vælge at være neutral alligevel, men husk at overveje det grundigt, da det udelukker dig fra de grupperinger, spillet handler om, og også fra det sociale mellem brugerne i hver gruppe.