Endnu en lang uge var gået, og ikke et eneste øjeblik havde Arátho haft mulighed for at se Aridóri andre steder end meget hurtigt på gangen, hvor han nærmest løb mellem timerne for at Arátho selv kunne nå det. Selvfølgelig havde han også haft timer med Aridóri, men her havde han ikke haft mulighed for at snakke med Dóri. Dóri var en travl elver, og det vidste Arátho godt, hvilket jo kun gjorde det endnu svære at få fat i Dóri. Han kiggede rundt i klassen.
”Ja! Vi slutter timen idag 2 minutter tidligere, men så regner jeg også med, I alle kommer 2 minutter tidligere næste gang, hvor vi går udenfor for at praktisere disse øvelser!” et suk bredte sig på klassen. De sidste gange, hvor de har skullet være udenfor, har været planlagt på dage med massere af regn, og denne øvelse gik ud på at fremmane noget regn og lignende, i meget små mængder. Det og så rigtig mange andre ting også. ”Ikke være triste, det er for jeres eget bedste, I skal alle til prøver i den kommende uge! Hvor mange af jer, vil ikke gerne bestå?” Han kiggede rundt, inden han hurtigt pakkede sine ting i tasken, og forlod lokalet. Eleverne var knapt begyndt på at pakke inden han var væk. Han havde et i tankerne: Hvis han nu skyndte sig, kunne han måske nå Dóri inden Dóri havde den næste time. Arátho selv, havde ikke flere timer idag grundet alle de prøver der var for tiden. De elever, der ikke var til prøver, havde fået fri til at studere til prøverne, med undtagelse af enkelte af hans klasser, som havde ønsket at blive undervist til trods for Arátho faktisk havde fået ordre på ikke at undervise dem. Arátho var dog ikke sikker på om den ordre kom fra Dóri selv, eller om det bare var noget, nogle af de andre lære var kommet op med, og Arátho havde ikke haft mulighed for at spørge ham før nu, hvis han altså nåede ham.
Arátho løb hen ad gangen, og nåede lige netop rundt om hjørnet for at se et hjørne af en rød kappe forsvinde om det næste. Da han nåede hen til næste hjørne, var kappen væk i mængden. Han vendte sig, det kunne jo være, det ikke var Dóri der var gået der, hvem ved. Arátho gik derfor hen til døren til Dóris værelse og bankede på. Da hans banken ikke blev besvaret, bankede han igen, lidt hårdere og kaldte på Dóri. Stadig intet svar. Til sidst besluttede han sig for at gå ind og vente – han kunne jo lige så godt få et eller andet ud af tiden til Dóri kom tilbage. Han nåede ikke at tage fat i håndtaget, før døren gik langsomt op, som havde den aldrig været låst eller lukket ordentligt.
”hmm... Det var da underligt! Det ligner ikke Dóri!” sagde han lavt til sig selv, inden han gik ind. Han kiggede rundt i lokalet, og konstaterede, der ingen var, før han gik hen imod bordet og satte sig. Han fandt noget pergament frem for at skrive noter, og fandt en bog, inden det gik op for ham, han var kommet så hurtigt fra sin klasse, han havde glemt sit skriveudstyr.
”Hvorfor hastede jeg dog så meget? Nå, det er der ikke noget at gøre ved, jeg låner bare fra Dóri” Han kiggede rundt, og ledte i skufferne og andre steder omkring bordet efter noget at skrive med, og faldt tilfældigvis over en bog, han ikke havde set før. Han undersøgte den grundigt* inden han åbnede bogen og begyndte at læse.....
*DÓRI!! Hjælp med udseende!!