Tilbage på benene...

Toushiro var endelig kommet ud af laserettet, efter en hel uge. Han sukkede glad og lænede sig tilbage på stolen og løftede sit krus øl. Han havde fået strenge ordre fra healeren om at tage den med ro - og holde sig fra alt træning de næste tre-fire uger..
Han havde stadig en del smerter i ryggen og var lidt stiv i sine bevægelser, men ellers havde han det godt.
Måneskind havde det også godt - han havde for kort tid siden besøgt hoppen, og fået at vide af staldmesteren at en adelsfrøken havde passet hoppen. Han sad og tænkte på om det kunne være Lily.. Det kunne næsten ikke være andre..

Lily havde idag trukket i sit 'pøbeltøj' så INGEN ville genkende hende som adelsfrøken. Hun skulle bare ud og væk, hun gad ikke at være adelig mere, men det kunne hun ikke lave om på. Hendes hætte dækkede hendes øjne som altid, og han havdde hængehår, det var andengang på en uge, men det var kun fordi, hun ikke havd kunnet finde en normal hårspænde. Hun åbnede døren til 'Den Glade Goblin' og så til sin store overraskelse... Toushiro! Kaptajn Toushiro! Han var på benene igen! Hvor var det godt, hun skulle lige til at hoppe hen og omfavne ham, men kom i tanke om sin påklædning, og at han nok heller ikke kunne genkende hende, sikke en skam... Hun gik hen til et bord og satte sig.

Toushiro så over krusets kant og så en ny person kom ind på kroen.. Han rynkede brynene lidt - der var noget over personens holdning, som virkede bekendt..
Han rejste sig langsomt og pinefuldt op og tog sit krus, hvorefter han gik over til det bord - som den nye havde sat sig ved..
Her sank han ned på en stol med et suk..
"Man, hvor er det hård at komme i gang efter at have været sengeliggende i en uge.." Han så på personen..
"Din holdning tyder på at du er af adelig slægt.."

Lily kiggede stift ned i bordet, sukkede dybt og sagde: "man kan da ikke holde noget hemmeligt for dig, Toushiro..." Hun kiggede op på ham. "Godt at se dig på benene igen Toushiro, eller sådan... Lidt stiv i det måske? Så ville det måske ikke være så slemt at trække i den korset-stive-uniform, huh?" sagde hun med et smil på læben. "Desuden, så har det været rigtig hyggeligt at passe Måneskind, hun er nu en dejlig hoppe," hun kiggede op på ham, så man lige kunne skimte hendes øjne under hætten.

Toushiro smilede til Lily. Han lænede sig langsomt frem og med fingere, lod han hånden glide ned over hendes hår - så hætten gled ned.
"Jeg takker for din hjælp med Måneskind. Uden dig ville Måneskind have haft en del sår og skrammer. Hvis det ikke var for de hærens regler, så havde jeg ladt hende opstalle et andet sted." Han så hende i øjnene, og følede at han var ved at drukne.

Da Lilys hætte gled ned, og man kunne se hende hår, lignede det slet ikke hendes hår. Det var uglet og beskidt, og man kunne se at hun havde lagt nede i skovbunden eller sådan noget. "Det var så lidt Kaptajn, men helt ærligt, de stalddrenge var jo forfærdelige!" sagde hun. Hun lod sin hånd glide genne håret, men hun kunne ikke få den til at glide helt igennem. Hun sukkede, "jeg trænger virkelig til et bad..."

Han lod igen sin hånd glide ned over hendes hår, og sluttede med at lade et par fingere glide ned under hendes hage, så hun ikke kunne andet end at se på ham.
Følelserne boblede i ham, og han måtte kæmpe for ikke at kysse hende. Han rødmede en smule, tog hånden til sig igen og mumlede:
"Undskyld." Derefter rejste han sig - lidt stift, og gik hen til bardisken. Hvor han hviskende førte en samtale med en kropige. Pigen nikkede og gik ud i køkkenet. Han så over mod Lily.
"Jeg smutter lige en kort tid, men kommer igen." Derefter gik han over mod krodøren.

Lily kiggede efter ham, hvad skulle han? Og hvorfor undskyldte han? Hun forstod ham ikke helt... Og hvad havde han snakket med hende kropigen om? Hun sukkede. Det havde været en hård dag. Hun lænede sig tilbage i stolen. Da hun var reddet tilbage fra Port Lass, var hun faldet af sin hest, og havnet i mudderet i skoven. Så da hun endelig kom hjem, kunne hun ikke komme ind til sit eget hus, men de tog hendes hest, fordi de kunne genkende den, og sagde at hvis hun ikke skruppede af med det samme, ville de melde hende for tyveri, sikke en dag...

Kropigen kom ud af køkkenet og gik hen til Lily, og nejede.
"Frøken, hvis de vil være venlig at følge med, så har vi næsten et varmt bad klar.." Hun begyndte at gå op af trappen til værelserne ovenpå..

Toushiro gik ud i byen og fandt en skrædder, som solgte kjoler til de adelige. Her købte han en lys grøn kjole, som han var sikker på ville klæde Lily..

Lily rejste sig of fulgte langsomt efter kropigen. Toushiro var alt for venlig mod hende, ihvertfald efter hendes mening. Gad vide hvorfor han var så venlig, måske bare af ren natur, eller stak der noget andet under? Da hun så badekarret med det varme vand i, lyste
hun helt op. Hun kiggede på kropigen, "til mig?"

Kropigen nikkede smilende.
"Ja frøken. Det er til dem. Og hvis jeg ikke tager fejl, så vender kaptajnen nok snart tilbage med nyt tøj til dem. Jeg skal nok bringe det op, når han kommer.." Pigen gik hen og fandt håndklæder frem. Hun så på Lily..
"Skal jeg vaske deres hår, frøken??"

Toushiro snakkede med skrædderen, og det lod til at han godt kendete Lily. Skrædderen sørgede for at kjolen blev rettet til efter de mål, som han havde. Imens ventede Toushiro på en bænk ved skrædderen.

Lily var allerede hoppet ud af tøjet, og hoppet i vandet, "det behøver du slet ikke," sagde hun myndigt, "jeg vil ikke ulejlige dig mere," bare ved at komme ud af tøjet, og ned i det varme vand, havde hun fuldstændig ændret adfærd. "Men tak, du kan gå nu," sagde hun igen myndigt. Og så fordi at det ikke var Toushiro, hun talte til, skulle hun helst opføre sig ordentligt.

Kropigen nejede og gik hen til døren, hvor hun stoppede og så på Lily.
"Undskyld jeg siger dette, frøken. Men hvis de ikke vil have kaptajnen, så vil jeg gerne." Hun rødmede en smule, og forsatte:
"Han er så stærk og mandig. Han er også flot i sin egen uniform eller sit fritidstøj. Det sorte tøj, som han går i. Man hvor kunne jeg godt tænke mig at være i hans favn." Hun krammede sig selv, mens hun talte. Da hun åbnede døren, så hun igen på Lily.
"Faktisk kan han få hvilken som helst kvinde her i byen. Der går endda rygter om at han måske er på udkik efter en at være sammen med.."

Lily var sunket ned i karret, så hendes mund var lige under vandkanten. Hun kiggede på kropigen, hun kunne bare ikke være seriøs! Hvis det var rigtigt, ville det være alt for underligt, eller det var det faktisk. At Toushiro skulle lede efter en at være sammen med, okay, det kunne måske godt passe, måske var han ensom? Hun gøs lidt. Hun kiggede kort ned i vandet, "en hvilken som helst kvinde siger du?" sagde hun så.

Kropigen nikkede..
"Ja, frøken. Jeg har hørt at en del kvinder, har prøvet at gøre ham interesseret. Men om det er lykkes, ved jeg ikke. Men jeg tror det ikke... Selv har jeg serveret for ham, hver gang han har besøgt kroen. Og han altid givet mig et smil."
Hun nejede igen og gik.

Skrædderen var blevet færdig og havde pakket kjolen ind. Toushiro takkede mange gange og gik tilbage mod kroen.

Lily sank helt under vandet og tænkte om det virkelig kunne passe?
Men hvis så mange havde prøvet, og så mange havde fejlet, hvorfor skulle hun så være anderledes? Nu gik det løst igen, hun tænkte alt for meget på Toushiro, hun var vidst faldet lidt for ham Toushiro når det kom til stykket. Hvor patetisk af hende, han kunne jo få, hvem som helst, så hvorfor hende, suk.

Toushiro kom tilbage til kroen og fandt kropigen. Han fik at vide at frøknen var på værelse otte. Toushiro takkede og gik hastigt op af trapperne.. Han stansede uden for døren, og bankede på.
"Lily.. Jeg skubber lige en pakke ind til dig. Jeg sværger ved min ære, at jeg ikke kikker."
Han åbnede døren lige nok til at pakken med den lyse grønne kjole, kunne komme ind. Derefter lukkede han døren og gik neden under. Her satte han sig ved pejsen, og fik en kande øl. Han smilede taknemlig til kropigen, som altid vidste hvilken øl han foretrak.

Lily gik op af badet og begyndte at tørre sig, hun fandt kjolen frem, og hun tænkte om Toushiro vidste noget om hendes fødselsdag, nej, hvorfor skulle han også det? Hun tog tøjet på og gik nedenunder i krostuen, hun undrede sig et øjeblik over, hvor hendes andet tøj var, hendes hår hang stadig løst. Hun gik over til Toushiro, og satte sig vedsiden af ham. "Hey Toushiro, tak for kjolen, minder mig om, ved du hvilken dag det er idag?" spurgte hun uskyldigt, og kiggede ind i ilden.

Toushiro så på hende over kanten på kruset. Han havde lige løftet det for at drikke.
"Overhovedet ikke. Er det en speciel dag??" Han lod øjnene hvile på hende.
"Waau, der gjore jeg et godt køb. Og skrædderen havde ret." Han fangede en lille pakke op af skærfet, (han var i sin fodlange sorte kofte, bundet med det hvide skærf og sorte bukser) og rakte til hende. Han smilede ved sig selv, over at skrædderen havde sagt at det lyse grønne hårbånd ville være en god ting - sammen med kjolen.

Lily begyndte at grine, "hvor er du sød Toushiro, selvom du ikke har nogen anelse om, at det er min fødselsdag, giver du mig alligevel gaver," fniste hun, igen havde hun ændret adfærd. Hun havde næsten glemt alt om, hvad kropigen havde sagt, men kom pludelig i tanke om det igen, som et lyn på en klar himmel. Hun pakkede gaven op, og fiskede hårbåndet frem, "Toushiro vil du binde den?" spurgte hun smilende.

Han glippede med øjnene.
"Hvordan kunne du gætte mine tanker??" Han smilede, rejste sig og tog hårbåndet. Hvorefter han begyndte at samle hendes hår. Han tog sig god tid, var nænsom og blid med sine hænder.
"Det er godt nok længe siden, jeg sidst har gjort dette - så det kan godt være at det ikke bliver så godt."
Men på tros af hans ord, arbejdede hans fingere med en indlært færdighed. Snart var Lilys hår både flettet og sat op. Hårbåndet var nærmest en del af det hele. Han smilede og satte sig.
"Måske har kroen et spejl, så du kan se det.."

"Hihi, vidste du ikke jeg er tankelæser Toushiro?" grinede hun varmt, mens hun sad tålmodigt, og ventede på han skulle blive færdig.
"Haha, det bliver fint Tourhiro, det er jeg sikker på," hun var så glad for Toushiro, han var så sjov at være sammen med. Da han var færdig, smilede hun stort, "det føles godt at have håret sat op igen, så bliver min føsdselsdag måske ikke en hel katastofe." Hun strakte sig lidt.

Han tænkte sig hurtigt om og blev enig med sig selv.
"Efter som det er din fødselsdag, så skal du jo have en gave.." Han smilede og forsatte:
"Hvad siger du til at gaven bliver træningstime med sværd?? Der vil ikke blive nogen begrænsning på hvor mange du vil have.." Han vente sig om mod bardisken og et par piger som stod der.
"Må jeg be om en kande af jeres bedste vin." Han så igen på Lily.
"Hvad fortrækker du at drikke af: glas eller krus??"

Lily hoppede op fra stolen og gav Toushiro et ordentligt kram, "det er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået Toushiro!"
Hun var så glad, tænk at Toushiro ville træne hende, eller han havde ikke sagt, at det var ham der ville gøre det, men det var en mindre detalje. Hun kunne ikke forestille sig, hvem det ellers skulle være udover ham. "Jeg foretrækker et glas, selvfølgelig," svared hun, mens hun stadig krammede Touhiro.

Han blev fuldstændig overrumplet, da Lily sprang op og gav ham et kram. Han nåede lige at flytte sit krus væk, inden hun var i armene på ham. Kropigen der kom med vinkanden, rede kruset og satte det på bordet. Herefter hentede hun et glas til Lily. Hun så lidt på de to, og kunne ikke helt skjule den jalousi, som greb hende..

Toushiro lagde en finger under Lilys hage og tvang hende til at se på sig. Han sank en gang. Hun var så tæt på, at det næsten var umuligt at trække vejret. Han smilede, og bekæmpede trangen til at kysse hende.
"Det vil være mig en ære, at træne dig. Du skulle jo gerne kunne modstå de forskellige mænd, som bliver for nærgående.." Han begyndte at have problemer med at styre sig, så han bed sig let i læben - lige nok til at han fik sine følelser under kontrol.