Niger Caleniel (Sharians ven og højre hånd)

Navn: Niger Caleniel


Køn: Mand


Race: Elver


Alder: 189 år


Beskæftigelse: Var den forhenværende generals højre hånd, men fratrådte sin stilling for snart et år siden. Er nu tilbage i Tarpárminen med Sharian og har indkvarteret sig midlertidigt hos sin familie, mens han ser situationen an. Niger har stadig en del kontakter i hæren og vil gerne tilbage, men han er lidt usikker på, hvordan han vil blive taget imod.


Udseende: Niger er høj og slank som de fleste andre elvere, men en del mere veltrænet end gennemsnittet grundet hans lange militære fortid. Hans hår er glat og ravnsort og går ham til skulderbladende, og han ynder at have det hængende løst ned af ryggen, når han ikke træner eller er i kamp.
Han har fine, skrøbelige træk; en smal, lige næse, klare, overvågne øjne, der på trods af, at de er store og udtryksfulde og meget, meget lyseblå, altid virker en anelse sammenknebne, mørke og svungne øjenbryn og en tydelig kæbelinje, der giver hans ansigt et ungt, men stadig mandigt, præg, som det ofte er at se hos unge menneske-mænd. Niger har høje kindben og spidse øre, som enhver anden elver.

Niger klædte sig oftest i sin uniform, men nu, da han ikke længere er i hæren, går han som regel i stilet, men praktisk tøj; hvid skjorte, tynd læderbrynje (nærmest en lædervest, for at være ærlig), mørke bukser og gode læderstøvler. I kamp bærer han dertil skulderbeskyttere af tykt, kogt læder, hansker med metalforstærkninger og en tykkere brynje, der går ned til låret. Et neutralt udsmykket våbenbælte af godt læder er en fast del af hans påklædning, og her har han sine to sværd, som han bruger i nærkamp. Et kogger i lignende stil holder hans håndlavede bue og de hvidfjerede pile med en lille grøn ring om; så han altid kan kende dem.
Han pynter sig ikke til og bærer ikke andre smykker end en tynd lederrem med et lille sølvvedhæng om halsen. Det er dog altid gemt under skjorten, og kun de færreste ved, at han har det.

Niger har mange ar fra sin tid i hæren, men det mest bemærkelsesværdige er det han har tværs over ryggen. Det er langt, går fra højre skulderblad og næsten ned til venstre hofte, og selvom det efterhånden er temmelig gammelt, er det stadig meget tydeligt, grundet det meget dybe snit, der forårsagede det. Niger hverken begræder det eller føler sig stolt over det; han har bare accepteret at det nu er en del af ham.


Specielle Kendetegn: Det lange ar og den tynde læderkæde med sølvvedhænget.



Temperament: Niger virker reserveret og afstandstagende for det meste af verden. Venlig, jovist, og også høflig og politisk udglattende når han skal være det, men det meste af tiden glider han ligesom lidt i baggrunden, og observerer tingende derfra. Han er rolig i kamp og en god leder på den vis, at han kan holde hovedet koldt og se det store billede. Han har aldrig haft personlig gang mellem de menige soldater, for selvom han som generalens højre hånd traf de fleste beslutninger og lavede det meste af det papirarbejde, der vedrørte disse, var det Sharian, der var ansigtet udadtil; Niger har på den måde altid arbejdet i baggrunden og trukket i de tråde, Sharian ikke selv gad at trække i, hvilket har givet ham megen erfaring med kontorarbejde, hofintriger og den salgs.
I det hele taget kan det virke, som om Niger har taget en galant, men fraværende, maske over alle sine følelser og handlinger, både i kamp og i hans dagligdagsliv.

Det eneste tidpunkt han smider masken for alvor, er over for Sharian. Hvis der er nogen der virkelig kan få Nigers pis i kog, er det hans gamle ven og forhenværende overordnede, der tit virker som om, han er fuldstændig ligeglad med sit omdømme og sit velbefindende. (hvilket han sikkert også er…O.o). Niger bekymrer sig tit på Sharians vegne og ville brændende ønske, at vennen ville tage bedre vare på sig selv, men på trods af alt det, vil han altid tage Sharians parti i alvorlige, eller skadelige sammenhænge; hvis Sharian rejser, rejser Niger også, hvis Sharian kommer i knibe, er Niger altid klar til at forsøge at redde ham ud af den, hvis Sharian ikke har penge på sig til at betale en kroregning, vil Niger altid være der til at gøre det for ham…
Det er også altid Niger, der må trække Sharian hjem fra kroerne om aftenen og rette op på de ’misforståelser’ den forhenværende general eventuelt måtte have skabt i løbet af drikketuren.

Niger er ikke bange for at diskutere med Sharian, og heller ikke for at skælde ud på ham, hvis han synes, han har opført sig tåbeligt, (hvilket han synes temmelig tit). Han hæver dog kun stemmen hvis det har været rigtig slemt, ellers vil han bare være kold og misbilligende.

Niger har altid sat Sharians liv frem for sit eget, både på den helt banale facon, hvilket vil sige at han ville dø for ham, men også på den vis, at han lader sine egne meninger og ønsker overskygge af den forhenværende generals. Nigers liv har altid cirkuleret omkring Sharians, hvilket vil sige, at det altid vil være ’Sharian og Niger’ og aldrig ’Niger og Sharian’. Det kommer især til udtryk, da Sharian forlader Tarpárminen helt pludselig og uden advarsel, og Niger straks rykker teltpælene op og følger efter. Niger har altid haft det fint med dette, da han stadig er ung og til nu har lært meget af Sharian, men for nylig er han begyndt at spekulere på at stifte familie; finde en kvinde, som han elsker og slå sig ned med hende. Familien maser også på, for de er bestemt ikke begejstrede for Sharians indflydelse.



Frygt/Problemer: At Sharian engang skal få sig selv slået ihjel og at han, Niger, ikke skal kunne redde ham...
Niger bryder sig ikke om mennesker, og overfor magi nærer han en indgroet mistro. Gennem Sharian har han lært at hade Troldmanden Arídóri af et godt hjerte, og overfor denne er han om muligt endnu mere reserveret, end normalt.




Dårlige/Gode Vaner: Hvis der er noget Sharian vil, har Niger utrolig svært ved at sige nej. I sidste ende, vil Sharian næsten altid få sin vilje.
Niger har det med at virke lidt passiv og lader tit Sharian om at føre ordet.


Bopæl: Lige i øjeblikket bor han i sit gamle barndomshjem i Tarpárminen. Hans slægt er gammel og adelig, men desværre har hans far nogle meget faste meninger om, hvordan han ønsker at Niger skal være. Derfor leder Niger med lys og lygte efter sig eget kvarter. Allerhelst vil han tilbage i hæren, men med Sharian som nybragt medlem af Rådet, foretrækker han at vente lidt, og se hvad der sker, før han tager den endelige beslutning.



Social Status(Økonomi osv.): Niger kan let få penge fra Sharian, som lige i øjeblikket tjener godt, men af en eller anden grund piner det ham at tage imod dem. Så hellere bede faderen om penge og høre på de mange reprimander og formaninger. Niger mangler ikke noget, for på trods af faderens ønske om at ændre sønnens levevis, er Niger stadig en del af familien. Altså, adelig med alt hvad dertil hører…



Baggrund i grove træk: Niger er født ind i en af Tarpárminens gamle, adelige slægter og som det var en tradition i familien, søgte han ind i hæren så tidligt som det lod sig gøre. Her startede han fra bunden, bogstavlig talt. Sharian benyttede ham som stik-i-rend-dreng, men efterhånden som Nigers evner blev mere og mere synlige, lod Sharian ham overtage flere og flere vigtige opgaver, indtil han til sidst endte som hans højre hånd, og han og Sharian fik et nærmest broderligt bånd til hinanden. De har rejst meget sammen gennem årene, og ture til menneskenes land holdt de nærmest årligt. Niger var altid lidt betænkelig, men når Sharian ville afsted, måtte han jo tage med.
Da Sharian pludselig forlod Tarpárminen betænkte Niger sig ikke længe, men pakkede sine tasker, tog sin afsked og rejste efter sin ven og forhenværende overordnede.

Hvad de to oplevede det år de var bortrejst sammen skal forblive uvist, men nu da de begge er tilbage i Hovedstaden og Niger forsøger at bygge sit gamle liv op igen, er det tydeligt, at turen har sat sine spor på Niger. Han lader oftere sin maske falde, selv over for andre end Sharian, og overfor denne er han begyndt at vise sin bekymring mere tydeligt.



Din plads i historien: Niger vil altid først være på Sharians side og derefter elvernes... men han føler loyalitet over for elverriget, og der er ingen tvivl om hvem han ville støtte i kamp...

Andre Karakterer der ejes af moi:
Keuany Ke'jaelin og Elvira Ligettas

Hvor er det bare fedt at der bliver skabt karakterer i samarbejde mellem brugere, lige som denne hér!
Jeg har dog lige to ting. : )

1: Det kan da vel ikke passe at han kun er 13-14 år gammel? (Siden man jo altid ganger melleskealderen med 10 og Niger hér står som værende 137 år). Med alt det han har oplevet og den stilling han har, så må han da være noget ældre?

2: Jeg har lidt et problem med at du siger at han både er utrolig genert og reserveret; men samtidig en god leder. Det er selvmodsigende, fordi ingen - af min(og adskillige sociologers) overbevisning - kan være en god ledder uden både selvtillid, selvstændighed og initiativ. Derfor, skal den måske omformuleres lidt? Måske er han kun reserveret overfor de personer han tror kan gøre Sharian ondt?

Ellers en fantastisk karakter. : D

For mig at se så er ti år stagdig ti års erfaring, og i den (menneske) alder, tænker man ikke længere som et barn. Elvere er meget mere modne en mennesker lige meget hvilke alder vi snakker, og han har som så ikke haft nogen lang titel. Så det er muligt, (for mig at se) men dedt er ikke noget der sker særlig tit..

Og så hvis vi skal snakke lidt mere sociologi (fordi jeg også finder det spænende). Det er godt nok ikke noeget der fremgår særlig tydeligt, men Niger og jeg har begge det indblik af Niger, at selvom han har lavet 100 år som barn, så har han aldrig rigtig fået lov til at være barn, hvilket ofte resultere i at man bliver voksen for hurtig og lære det med ansavar.. Selv om det meste af hvad han fortog sig som Sharians højre hånd, var Shars ansvar XD

Men jeg forstår udemærlet jeres synspunkt.

Kan godt se hvad du mener
Nu har jeg ændret det sådan, at det lidt tydeligere fremgår at Niger er god til at holde hovedet koldt og se det store billede. Dengang han var Sharians højre hånd (og faktisk holdt styr på store dele af hæren for sin ven) arbejdede han mest i kulissen og tog sig mest af det praktiske. Sharian var ansigtet udadtil og den general alle kendte.
Har også hævet hans alder lidt, men ikke alt for meget, da Silva beskriver ham som MEGET ung... men selvf: hvis det er alt for urealistisk, hæver vi den bare med et par årtier mere

Åh... og nu kan jeg se, at Silva også har svaret....men bare så i ved det: jeg HAR rettet...men hvis du synes det kolliderer med det vi har snakket om Silva, så må du lige lade mig det vide, så finder vi også ud af det

Til en anden gang, Sharian - selv om jeg er glad for initiativet - så vil jeg gerne have at det i fremtiden er karakterens egen ejer der svarer på de spørgsmål jeg giver. : )

Men lad mig nu redegøre for hvordan sidens højelvere fungere.
Allerførst skal det påpeges, at elver-fænomenet ikke er en humanoid der findes nogen almen viden om, siden de jo (desværre) ikke eksisterer. Derfor vil det altid være abstrakt bygget på Tolkiens gengivelse af de celtiske og nordiske elverfolk, som modstykket til de skønlitterære alfer.
Men hver gang elverfolket bliver brugt af forfattere, medier eller sider som vores, så vil det uden tvivl være en individuel fortolkning af detaljerne omkring dem. Derfor har vi også taget stilling til disse detaljer her på siden.
Du siger, at du synes 10 år trods alt er 10 års erfaring værd. Det kan jeg godt gå med til. Men kun i forhold til hvad personens psyke kan forholde sig til i den respektive alder.
Elvernes alder fungere fuldstændig selvstændigt, og kan derfor ikke sammenlignes med menneskernes, som vi ellers kan være fristet til. Deres perception af tid er komplet anderledes.
Når vi siger at elvernes alder skal ganges med ti, så er det simplethen fordi at deres psyke på det tidspunk svarer til den samme udviklede hjerne og modenhed hos menneskerne. Altså: En elver på 100 år, har samme modenheds-niveau som et menneske på 10 år.
Denne biologiske regel fungere også på så mange andre aspekter af elveres eksistens: Deres hår gror langsommere. De trækker(i hviletilstand) vejret 10 gange langsommere. Osv.
10 års erfraing er 10 års erfaring; ja. Hvis en elver bruger 10 år på at kæmpe med et sværd, så bliver han også 10 år bedre i sværdkunst. Men hans hjerne ældes ikke. Kun de biologiske processer kan gøre dét.
Forestil dig at du sætter dig ned og forsøger at forklare atomfysik for et syvårigt (menneske)barn. Deres hjerner er simpelthen ikke indstillet på at lære det og de har ganske sandsynligt hellerikke lysten til så meget som at prøve.
Jeg er endnu engang også enig i at et barn kan blive meget hurtigere voksen ved en usædvanlig barndom, ja. Men her lyder det som om at Sharian har haft Niger med i meget lang tid. Og jeg tvivler på at Sharian har haft en 7-8årig dreng løbende i hælene; hvis ikke endnu yngre.

Med hensyn til sociologi og alment lederskab; så kan det vist kun gå helt galt hvis jeg begynder på dét. : )
Alle de moderne sociologiske og selvudviklings-orienterede værker (Stephen Coveys 7 Gode Vaner, f.eks.) bygger på et livslangt projekt af sociologen Napoleon Hill. Kaldet Law of Success. (Udgivet i 1920erne, hvis jeg husker ret) Og der er absolut ingen tvivl om at selvtillid er en af de absolut vigtigste grundpiller i en leders færdigheder. Så meget at Napoleon Hill lister præcis dette punkt som nummer 3 ud af de i alt 17.
Jeg kunne tale om det for evigt. Men det korte af det lange er; at man ikke kan stille sig op og lede en gruppe folk, hvis man tøver - eller overhovedet ikke tør - åbne munden og tale til dem.

Jeg ved at det blev et langt svar. Men det er i bund og grund for at undgå forvirringer, og for at vi ikke går skævt af hinanden. : )
Hvis vi skal tale mere om emnet, så foreslår jeg at vi gør det i en selvstændig tråd, frem for på et karakterark.

Og her kommer så mit svar til Niger:

Nu kan jeg se at han er 18-19 år og det har jeg det helt fint med. : )

Det eneste jeg nu stadig undres lidt over - begrundet i min mindre roman ovenfor - er stadig selvmodsigelsen med hans generthed og hans gode lederskab.
Men det er jo trods alt bare en detalje, og jeg ville egentlig bare gerne have at du var opmærksom på at der måske var et lille problem. : )

Men når det er sagt, så er karakteren:

~ GODKENDT ~

Ved godt at du foreslog en selvstændig tråd , men jeg lover, at dette bliver det sidste svar!
(du behøver ikke svare på det, det er KUN for at uddybe hvad jeg mener med Nigers personlighed... )
Niger er ikke genert. Han holder sig i baggrunden og observerer derfra, men jeg tror i bund og grund ikke, at han er bange for at tale; han vælger bare at lade andre gøre det for sig. Han observere på afstand og forholder sig reserveret og høfligt afmålt til andre mennesker, det skyldes dog ikke mangel på selvtillid, men er snarere en vane, han har samlet op hen ad vejen, for med Sharian ved sin side, vil fokus som regel altid cirkulere om den forhenværende general, der, som vi alle ved , har det med at tiltrække sig opmærksomhed med sine u-elviske måder at gøre tingene på....
Håber det forklarer lidt bedre og igen...du behøver ikke svare på dette indlæg, Dux Det duer jo ikke, at vi laver en diskussions-tråd for sig her inde på karakter-arkene...

Beklager.. Det er lidt svært ikke at tage ham i forsvar. da han er meget tæt knyttet til Sharian og mig.