Inginus hemmelighed

Dorgon demonstrerede det for hende først. " Du sætter foden i stigbøjlen - det er denne hér -, svinger benet op over hesten og tadaah!" Han rykkede lidt tilbage i sadlen, så der var plads til at hun også kunne komme op. Han ragte hende sin hånd. "Her, jeg hiver dig op, så er det nemmere."

"Ehm.. okay." Ignisu håbede at hendes trænede side ville redde det her for hende. Hun gjorde som Dorgon sagde. Stigbøjle.. tjek. Sving med ben og alting.
"HVAD I!! HVEM FANDT PÅ DET?! SIKKE ET GENI!! Det var dog utroligt, at det er så simpelt!" Hun var så stolt over sig selv, at hun ikke kunne andet end vise det. "Gjorde jeg det rigtigt?!"

Dorgon kunne ikke lade være med at smile over hendes triumferende mine. "Med glans og det hele."
Han lagde armene om hendes sider, så han kunne få fat i seletøjet. lænede sig frem, så han kunne se over hendes skulder, og smilede så til hende.
"Det upraktiske - eller praktiske, det kommer an på hvordan man ser det - ved at ride 2 på en hest, er at man bliver nød til at sidde så tæt. Sig til hvis jeg gør nogle bevægelser jeg ikke burde, så skal nok nok stikke mig selv én."
Han satte hesten i trav mod hovedporten.

"Det skal jeg nok." Ignisu var glad nok for at sidde tæt. Det ved hyggeligt, og det trænede hende vel også mere i, at få et normal forhold til berøring i det hele taget. At Dorgon sagde hun skulle sige til, hvis det var, viste bare at han viste hensyn.
"Helt tryg ved heste, bliver jeg sikkert aldrig.. Men jeg havde forestillet mig, at det var værre." Sagde hun, efter noget tid. Man skulle lige vænne sig til at det gyngede sådan, når man kiggede på ting.

"Du skal bare lige vænne dig til det." Han smilede til bestiaen der sat foran ham, selv om hun ikke kunne se det.
De red mod hovedporten, og et par vagter bukkede for dem.
"Det er længe siden jeg sidst har vovet mig udenfor hovedstaden uden det mindste spor af rustning..! Nærvepirrende..." Han styrrede hesten mod Port Lass.

[Og skal vi så ikke fortsætte dér? ^^]

[out]

"Så skal det nok blive sjovt at se, hvordan du reagerer på det vi kommer forbi på vejen!" Ignisu havde allerede sat sig godt til rette. Det her ville nok blive en smålang tur. Men med Dorgon siddende lige bag ved hende, faktisk rigtigt, lige bag ved hende, så kunne det vel kun blive en god tur.

[Jo vi fortsætter i Port Lass. OGSÅ OUT]

~LÅST~

**LÅST**

Resume: Både Dorgon Parél og Ignisu Prémükért har fået tildelt en fridag, hvilket også er tiltrængt for Dorgon, da han er begyndt at falde i søvn de særeste steder grundet træthed. Ignisu finder Dorgon i parken, hvor han lige er vågnet på en bænk, og hun fortæller, at hun skal til Port Lass for at besøge sine forældre. Dorgon vil gerne med, men inden de tager af sted, får Ignisu nævnt, at der er 3 i husstanden, men hun har ingen søskende, og ingen bor til leje hos dem. Det går op for hende, at hun bliver nødt til at fortælle Dorgon, at hun har en datter. Dorgon fornemmer, at det er et følsomt emne, som Ignisu ikke har fået talt ud om før, og han fører hende hen lidt afsides fra vejen, så hun kan betro sig til ham i fred for forbipasserende. Her fortæller hun om sin traumatiserende oplevelse af at være blevet voldtaget af en mandlig bestia, som hun ikke så, da han så ville gøre det meget værre. Dette har gjort, at hun har svært ved andre mænd, men trods det elsker hun sin datter meget højt.
Tiden går, og de opdager, at de heller må tage af sted for at nå besøget, og Dorgon får fat i sin hest Brenon, hvorefter de begiver sig mod Port Lass.

Tråden fortsættes hér