Nogen der kan hjælpe?

Niger så på manden med sit borende lyseblå blik. Selvom han prøvede at forhindre det, skinnede en smule af hans knastørre misbilligelse igennem. Så han er gruppefører i en ROK-enhed? Jamen det kunne jeg vel have sagt mig selv...
"Tak, jeg er udmærket klar over, hvad ROK står for." Han fortalte ikke manden hvorfor; han ville sikkert alligevel ikke tro ham...
Nu hvor kniven var på sikker afstand af den store elvermands hals, slappede Niger af og trådte lidt væk, atter den reserverede, uentusiastiske unge elverAmathanar...? Navnet forekom Niger bekendt, men han kunne ikke mindedes, nogensinde at have mødt elversoldaten ansigt til ansigt... han kunne selvfølgelig tage fejl.
"Nu er det ikke for at lyde grov," fortsatte Niger henkastet og sendte Amathanar et ligegyldigt blik, som han sad der på jorden. "...men jeg tror alle vil være enige med mig i, at det ville være klogest, hvis du rejste dig, stille og rolig, gav den fine herre her," han gjorde en lille bevægelse i retning af den store mand, "en dybfølt undskyldning og så gik hjem og fik sovet rusen ud... Jeg tvivler på, at ejeren af den bod, du lige har rendt over ende, vil være særlig begejstret, når han kommer tilbage, og ser hvad der er sket..."
Niger gjorde ikke mine til at række den fulde elver hånden for at hjælpe ham på benene. Det var ikke for at være uhøflig; han rørte bare helst ikke ved andre, hvis han på nogen måde kunne undgå det...
Niger vendte sig langsomt mod den store mand, som Amathanar havde truet med kniven. "...Eller De har måske noget at tilføje? Ønsker De at anmelde denne..." Niger tøvede et øjeblik, "...soldat?"

Eliny var stadig arig over at blive overset. Hun skulede til Nioma og overvejede hvad hun skulle gøre. Dog rev hun sig løs af Niomas greb, inden hun igen så hen på mændene - der så ud til at have ordnet uenighederne.
På en måde havde hun lyst til at gå hen og forlange at manden blev anholdt, men på en anden måde gad hun ikke hisse sig op over det..

Nioma blev mindre fornærmet af at Eliny bare skubbede hende væk på den måde, og småskulede efter hende, inden hun greb chancen og prøvede at snige sig væk fra det hele ved at bakke ud blandt mængden. Opmærksomheden så ud til at hvile på strabadserne ved boden, og Felix havde mere øjnene på Amar end på Nioma. Nioma blev ved med at liste sig længere og længere bagud, for til sidst at gemme sig i mængden, stadig så hun kunne se, hvad der foregik og for at hun kunne komme til at få sin nye veninde med sig, når hun nu ville til at løbe lidt væk, sikkert til områder af byen, hun ikke kendte...

Felix bøjede sig sammen, da sparket ramte plet, lige midt mellem benene, bøjede sig forover og væltede næsten ved sparket. Han hørte knapt, hvad der blev sagt til ham fra både højre og venstre inden han fik sig rettet op igen, som var intet hændt. Han kiggede over på Amar som stadig lo i boden, og overvejede at hjælpe ham op, inden han hørte helt, hvad Niger sagde. Melde det, hvad var det for noget, det lød farligt...
"Hvad mener du med 'melde det'?" sagde han, man kunne tydeligvis høre, han ikke var den skarpeste kniv i skuffen. Han havde musklerne og kampevnerne, men ikke hjernen med.

Eliny så sig om efter Nioma, men havde problemer med at se hende i mængden. Hun følte sig pludselig svimmel og bemærkede en ekstra varme, som ikke var nødvendig. Derfor tog hun et par dybe åndedrag og varmen var væk, men svimmelheden var der stadig. Hun tvang sig selv til at gå hen til en bod, hvor hun satte sig ned. Nogle elvere kom hen og spurgte om hun havde det godt, hvortil Eliny bad om noget vand.

Indvendig sukkede Niger dybt og irriteret over den stupide livvagt, udenpå var han dog præcis så udtryksløs som altid. 
"Melde det som i: Angive hans nummer og rang til ordensmagten, så han forhåbentlig kan blive disciplineret af sine overordnede." Niger sendte et misbilligende blik i retning af Amathanar og tilføjede så: "Jeg skal gerne tage mig af det, hvis De ønsker det; det huer mig ikke ligefrem at folk som han render rundt i gaderne og opfører sig tåbeligt..."

Sharian havde siddet ved sit skrivebord hele formiddagen, som han efterhånden gjorde hver morgen. Da det klarede op belsluttede hen sig til en tur i byen, det var efterhånden lang tid siden. I den anledning havde han taget sit gamle beskidte rejsetøj på, som han dækkede med sine normale hofklæder, dog kun lige så tøjet inden under var dækket. Han havde ikke taget nogle vagter eller andet med sig, da det bare ville vække opmærksomhed. Da han var kommet igennem slottes port, gik han hen til en forholdvis tom bydel ikke så langt væk, og tog sine fine klæder af, så der kun var det slidte rejsetøj tilbage, som bestod af brune bukser og en beskidt hvid skjorte, og nogle letter slidte langskaftede støvler i sort. Hans andet tøj gav han til en der solgte brød, som til gengæld gav han et brød. Som prikken over i'et tog han hestehalen ud, og lod sit lange spaltede sorte hår side løst og sjusket. Han sikrede sig at håret sad sjusket nok til, at hans manglende ørespidser ikke var synlige. Efter at have købt den første flaske, var han atter veltilfreds, og tilbage i de gode gamle dage som Arron. Han hældte det stærke indhold i flasken over i sin vand dunk. Alkoholen spredte sig til hele hans krop, men han var ikke mere berusede, end han altid havde været når han skulle i en kamp i felten. 
Han satte kursen mod markedspladsen, mens han langsom nød sin frihed. et hjørne mere og han ville være på markedpladsen.

[Arron var Sharians dæk identitet, dengang han var general.]

Nioma bakkede og bakkede og holdte slet og ret ikke øje med, hvor hun gik, hun ville bare væk fra de andre igen. Hun blev ved med at bakke, satte farten lidt op, og kiggede sig kort over skulderen. Dér, mindre end 10 skridt væk, var der et hjørne. Hun kiggede frem, og småløb baglæns rundt om hjørnet, med det ene resultat, at hun ramlede frontalt sammen med den mand, der var på vej m hjørnet, og endte på røven.
"Av..." Sagde hun ned i jorden, og ømmede sig med en hånd på ballen. Hun kiggede op, og prøvede hurtigt at rejse sig, dog uden held. Hun kiggede igen op og så nu på den høje mand.
"Undskyld mange mange gange!! Kunne det tænkes jeg lige må få en hånd til at komme op?" Sagde hun med undskyldende øjne efterfulgt af et tiggende blik. "Skete der noget med dig?"

Den fuldstændig forberedte Sharian, måtte lige tage et halt skridt tilbage for ikke at falde. Han havde da fordelen ved størrelsen, det ville også have været pinligt hvis han var blevet væltet af en kvinde. Han love sig selv det aldrig ville ske, i resten af hans leve tid.
Han flyttede sin 'vand'dunk over i den venstre hånd, så han kunne hjælp hende op med den anden. Han holde hånden ned til hende, på den måde som man gør for at være fin og fx. skal byde en anden op til dans, og ikke som man normalt ville hjælpe en anden op, men han tænke ikke nærmere over det.
"Nej jeg har det skam findet, når man er vand til .. visse forhold, er det skam kun rart at støde på andre på denne måde." Han smilede venligt ned til hende, mest for at dække over sin bommert. Selv det at være væk fra slottet, var langt fra nok for ham efterhånden.

Felix kiggede omkring og tilsidst tilbage på Niger.
"Du må gerne melde det. Men.. Hvad vil der så ske med ham? Forhåbentligt mister han den stank af alkohol, han går rundt med lige nu" Felix vidste ikke helt, hvad han skulle gøre, men tog sig til halsen ved det lille snitsår, og begyndte at undersøge det en smule for, om der var sket mere end et snit.


Nioma tog imod hånden, og drejede, dansende, en halv omgang, da hun var kommet op, før hun igen kiggede på manden.
"Tak for hjælpen, og mange gange undskyld igen, hr......?" hun nejede med svagt bøjet hoved, inden hun igen kiggede op på manden.